Slud og storm lammer New York

Kort tid efter Sandys hærgen er der igen dårligt vejr over den amerikanske østkyst.

Knap har orkanen Sandy sluppet sit tag i amerikanerne, før et nyt uvejr har ramt den amerikanske østkyst.

En vinterstorm med slud, regn og vindstød på knap 100 kilometer i timen har skabt nye problemer for beboerne i New York-regionen. Vinterstormen kommer på et tidspunkt, hvor eftervirkningerne efter Sandy endnu ikke har fortaget sig. Dele af regionen er fortsat uden elektricitet og varme.

Uvejret har betydet, at de store lufthavne i regionen har aflyst 1.700 flyafgange, ligesom der meldes om store forsinkelser.

Mere end 60.000 hjem og virksomheder har mistet strømmen som følge af vinterstormen. I forvejen har 640.000 forbrugere mistet strømmen som følge af Sandys hærgen.

Dele af New York og New Jersey er blevet evakueret af frygt for, at stormen vil piske tidevandet ind over bydelene.

Men det er ikke alle, der godvilligt lader sig evakuere, beretter Reuters.

73-årige Christine Jones fra Queens fortæller til nyhedsbureauet, at hun og naboerne har planer om at blive i deres mørke og kolde lejligheder.

- Vi er bange for, at vores hjem bliver plyndret, siger Christine Jones, der fik sin bil oversvømmet under Sandys hærgen. Den vandskadede bil blev efterfølgende udsat for indbrud.

Dødstallet efter Sandys hærgen er i øvrigt gjort op til 121 personer efter orkanens hærgen i USA og Canada.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.