Skoler afskaffer julen for at undgå at indføre eid

Et skoledistrikt handler i panik. Og sletter religiøse helligdage.

Julen, som kan have sine kulørte udtryk, er nu blevet afskaffet som ferie i skolerne i staten Maryland i USA for at tækkes andre religioner end kristendommen. Arkivfoto: Justin Lane
Julen, som kan have sine kulørte udtryk, er nu blevet afskaffet som ferie i skolerne i staten Maryland i USA for at tækkes andre religioner end kristendommen. Arkivfoto: Justin Lane

WASHINGTON: Selveste julen forsvinder fra den amerikanske stat Marylands skolekalender næste år.

Beslutningen blev truffet for godt et år siden, da skoledirektøren for det store Montgomery-skoledistrikt modtog et brev. Indholdet udløste panik. For hvis skoleledelsen føjede sig for det krav, der blev stillet i brevet, ville det skabe kaos i et skoleår, der i forvejen var gennemhullet af fridage. Det muslimske samfund i skoledistriktet, der er et af de største i USA, ville nemlig gøre opmærksom på, at de også gerne ville have to af deres helligdage markeret i skolekalenderen som fridage ligesom de kristnes og jødernes højtider er det. Og hvis de skulle vælge mellem de to, så skulle det være eid al-adna, der først skulle markeres.

Det skabte uro i skoledistriktet. Og et eller andet sted undervejs valgte direktøren og bestyrelsesformanden den værst tænkelige løsning: Den nye amerikanske tilgang til tingene. I stedet for at tage stilling til, om muslimerne ikke også skulle have deres helligdage, så sløjfede man det hele. Ikke sådan at forstå, at påsken, julen, rosh hashanah og yom kippur bare sådan forvandt. Helligdagene blev. Men nu blev de »sekulariseret« og hed neutrale ting som »vinterferie«, »forårsferie« eller »efterårsferie«. Eller også blev de bare markeret uden navn. Så var det blot fridage, og ikke helligdage. Og dermed var der lukket for flere fridage. Det havde skoledistriktet ikke råd til, og muslimerne fik en lang næse. I første omgang. For de fik ikke deres helligdage.

Men så brød en sand mediestorm løs. Ikke så meget på grund af muslimerne. Men flere påpegede det vanvittige i, at det nu ikke længere måtte hedde påskeferie eller juleferie, men at disse helligdage bare sådan forsvandt og blev erstattet af værdineutrale ord. Og knægtede det i øvrigt ikke den religiøse frihed, som USA bygger nationens enhed på, ikke at respektere, at alle religioner har ret til at holde fri på deres helligdage? Det er forudsat i den amerikanske forfatning, lød protesterne.

Andre var mere kontante og reagerede mere følelsesmæssigt i forhold til de kristne helligdage, fordi der ganske enkelt er flest kristne i Montgomery. De var rasende over, at kristne helligdage, som der er en del af, bare sådan forsvandt fra børnenes kalender.

»Børnene aner jo så ikke, hvorfor de har fri«, som en af forældrene fortvivlet udtrykte det.

Forfatningsstridigt

Nu ville det der jo være en helt anderledes debat i Europa, end der er i et indvandringsland som USA. Her blev det i alle medier diskuteret frem og tilbage, om Bills of Rights, som er en del af forfatningen, var blevet trådt under fode i dette tilfælde, fordi netop disse rettigheder taler om religionsfrihed. »Det er ikke det Amerika, som vores grundlovsfædre skabte for os. Der er i den her løsning ikke enhed i forskelligheden. Det er et fravalg af religion,« som en af forældrene sagde.

»Politisk korrekthed er USAs nye religion,« sagde en anden. Og dermed var der sat en debat i gang, som stadig pågår med uformindsket styrke. For vi har at gøre med selve meningen med USA – at alle har ret til at dyrke den religion, de nu tilhører, og at nationen netop holdes sammen af denne frihed. Og der skal være lighed for alle religioner, også til at holde fri i højtiderne. Men fordi man ikke ville træffe et valg, endte man med det værst tænkelige: politisk korrekthed.

Og stormen fortsatte, da skolebestyrelsesformanden Phil Kauffman trådte frem og sagde:

»Den bedste måde at sikre forskellighed i vores samfund er netop ikke at tage beslutninger om, hvilke religiøse samfund vi vil respektere i vores kalender, og hvilke vi ikke vil respektere.« Dermed havde Kauffmann udløst en ny debat om, hvad USA egentlig er for en nation.

Men det praktiske problem er, at hvis alle religioner vil have deres fridage i kalenderen, så er der ikke meget skoletid tilbage. For så kommer de græsk-ortodokse, maronitterne, armenerne, shia- og sunni-muslimerne, jøderne, buddhisterne og alle de andre med deres krav. Og derfor er det kun de to klassiske religioner – mainstream kristne og jøderne – der indtil nu har fået deres helligdage. Muslimerne udgør i dag cirka ti procent af befolkningen i Montgomery, og derfor stiller de nu også krav. For børnene og lærerne bliver hjemme på disse helligdage og bliver noteret for deres fravær. Og det er diskrimination, når nu andre lovligt kan blive væk.

Så ud fra praktiske hensyn har skoledirektøren og bestyrelsesformanden formentlig taget den rigtige beslutning. Men i et USA, der om muligt bliver mere og mere multikulturelt, står skoleledelsen i Montgomery nu i den situation, at de ikke alene har lagt sig ud med den amerikanske selvforståelse som indvandringsland – og ikke mindst forfatningen. De bliver også anklaget for diskrimination.

Foreløbig har samtlige 16 andre distrikter i Maryland valgt at følge Montgomerys eksempel. Julen og alle de øvrige højtider er forsvundet fra kalenderen. Men diskussionen fortsætter, for »politisk korrekthed er nu den sammenhængskraft, der får USA til at hænge sammen«, som en mor til en elev i en af skolerne siger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.