Skal lærere bære skydevåben?

I Utah, USA, får lærerne gratis kurser i at håndtere skydevåben.

En fjerdeklasse lærer i Utah modtager undervisning i at håndtere en Sig Sauer af en repræsentant for Utah Shooting Sports Council.
En fjerdeklasse lærer i Utah modtager undervisning i at håndtere en Sig Sauer af en repræsentant for Utah Shooting Sports Council.
Massakren i Newtown, der kostede 20 børn livet, har sat ild under den amerikanske våbendebat.

I Utah tilbyder interesseorganisationer nu lærerne, at de kan modtage gratis skydeundervisning. Tilbuddet har fået blandede reaktioner, men ved det første lærerseminar torsdag mødte 200 interesserede lærere op. Det skriver Fox News.

En af de fremmødte var engelsklærer Kevin Leatherbarrow. Han har licens til at bære våben skjult og ser ikke noget galt i, at lærere bærer våben.

- Vi er skydeskiver. Du har ikke en chance. Du er død - ingen undtagelser, siger han.

Initiativet er ikke en enlig svale.

I Ohio lancerer en skydeforening et undervisningsprogram for 24 lærere, Utah og en region i Texas tillader nogle lærere at bære våben, og der er forslag om det samme i blandt andet Arizona. Den tidligere republikanske præsidentkandidat, Rick Perry, var for nyligt ude at støtte den type ordninger.

Støtten skal ses i lyset af, at præsident Barack Obama har talt åbent om større kontrol med skydevåben, og at størstedelen af amerikanerne - ifølge nye meningsmålinger - støtter ham i det.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.