Selvmordsbombe dræber 13 i Irak

13 irakiske rekrutter blev dræbt og mere end 30 såret, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften i Iraks hovedstad, Bagdad.

En selvmordsbomber har torsdag dræbt 13 og såret mere end 30 i den irakiske hovedstad, Bagdad.

Politiet siger ifølge Reuters, at en mand med en bombevest sprængte sig selv i luften, da irakiske mænd stod i kø for at registrere sig som al-Qaeda-bekæmpere. Regeringen i Irak har bedt mænd om frivilligt at melde sig til at kæmpe mod terrororganisationen i Anbar-provinsen, og mændene var i gang med at registrere deres navne ved en flyveplads, da bomben gik af.

Der er endnu ingen, der har taget ansvaret for angrebet, som sker, dagen efter at den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki, erklærede, at al-Qaeda skal udryddes i hele Irak.

Ifølge Reuters sagde premierministeren i en tale på irakisk TV onsdag, at militæret er klar med et modangreb på de al-Qaeda-grupper, der har taget kontrol over byen Fallujah, der ligger vest for Bagdad.

Volden i Irak nåede i det forløbne år op på et niveau, der ikke er set siden 2008, hvor landet var på randen af en regulær borgerkrig.

Onsdag angreb bevæbnede mænd en militærpost i et område nord for Bagdad, hvor 12 soldater blev dræbt. Dagen inden blev syv soldater dræbt under et lignende angreb.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.