Seks forklaringer: Hvem har skylden for Trump?

Donald Trump vil ifølge målingerne vinde Supertirsdag. Og USA er midt i et abespil – hvis skyld er det? Her er seks forklaringer på fænomenet Trump og dets tilsyneladende uendelige succes.

1. Det er ulighedens skyld

USA er det mest ulige samfund i den vestlige verden, og mere og mere flyder til toppen og væk fra især lavtuddannede hvide mænd. I 1981 tjente top-0,1 pct. i USA tre pct. af alle pengene; i 2014 var tallet over ti pct. Og hvis vi ser på formue, er tallene endnu mere grelle. Den amerikanske top-0,1 pct. ejer lige så meget som bund-90 pct. Det er en udvikling, som begyndte med Reagan, og som fortsætter i dag, og årsagerne rækker fra frihandel til skattelettelser for de rigeste. »Det er resultatet af hele den neoliberale udvikling,« som Noam Chomsky mener, og i hans optik er det ikke et tilfælde, at Trump tiltrækker 60 pct. af de lavtuddannede republikanske vælgere. Uligheden har især ramt hvide mænd, som tegnede sig for broderparten af den amerikanske produktionsindustri, og som nu skal konkurrere med fabrikker i Kina, immigranter til bundløn, bedre uddannede kvinder og det nye digitale samfund.

2. Det er Obamas skyld

Det er en forklaring, som vi især har hørt fra republikanere, og som består af to elementer. Det ene element er, at Obama »nægter at bekæmpe Islamisk Stat og forsvare USA,« som bl.a. Wall Street Journal har skrevet i en leder, og at han med sin intellektuelle stil får USA til at fremstå umandig og svag, ikke mindst hvad angår til præsident Putin. Derfor griber så mange vælgere efter en action man. Det andet element er, at Obama har trukket USA så langt til venstre, at det har ført til politisk polarisering, siger bl.a. Rush Limbaugh. En ny Pew-måling viser, at USA partipolitisk er blevet mere polariseret – fra ti procents dyb partipolitiskhed til 18 pct. nu – og at polariseringen især er sket under præsidenterne George W. Bush og Obama. De to elementer - international svaghed, national partiskhed - får republikanske vælgere til at gribe efter den mest ekstreme kandidat, lyder argumentet.

3. Det er Twitters skyld

Trump var en reality-stjerne, før han blev præsidentkandidat, og hans foretrukne kommunikation er via 140 tegn eller mindre på Twitter. Når han taler, taler han udelukkende i sætninger med udråbstegn, og hans politiske program er så informativt som et indslag på en shopping-kanal. Han forstår den virkelighed, som er skabt af de tunge mediers deroute og de sociale mediers hærgen, og han skubber de gamle konservative kongemagere på Fox News til side og skaber sin egen virkelighed uden om dem, fordi han kan. Den største socialmediale politiske begivenhed i 2015 var ganske sigende Trumps krav om muslimsk indrejseforbud i USA. Det førte til 50 mio. sociale medie-interaktioner, har Politico kortlagt. Roosevelt var den første radiopræsident, Kennedy var den første TV-præsident, og Trump kan blive den første sociale mediepræsident, som kommentatoren Van Jones har skrevet hos CNN.

4. Det er Richard Nixons skyld

Fattige og dårligt uddannede hvide stemte traditionelt på Demokraterne, men præsident Nixons politiske strateg, Kevin Phillips, opfandt »sydstatsstrategien:« Demokraterne stod i 1960erne bag kampen mod raceadskillelse, og Republikanerne kunne snuppe de pågældende hvide vælgere. »Dem-mod-os« har siden været den grundlæggende republikanske strategi, har en angrende Phillips siden skrevet, og »dem« er ikke kun sorte, men også latinoer, intellektuelle, homoseksuelle og ateister. Bundlinjen er den samme, som bl.a. New Republic har beskrevet. Magasinet citerede den ikoniske republikanske strateg Lee Atwaters ord: »Vi begyndte med at sige nigger, nigger, nigger,« men ordet begyndte at rekylere, og partiet begyndte at tale mere »abstrakt.« Alle abstraktionerne dækkede imidlertid over det samme, forklarede Atwater: At de hvide skulle vinde over de sorte og »de andre.« Den højrereligiøse leder Tony Perkins forklarede for nylig, hvorfor hans støtter støttede en libertiner som Trump, og hans forklaring var: Fordi de hader de samme mennesker som ham.

5. Det er vælgernes skyld

Det er aldrig vælgernes skyld, siger politikere, når de er på TV – men er det ikke? Trump har over fem mio. følgere på Twitter, og ingen er tvunget til at følge ham. 23 mio. mennesker så Trumps første TV-debatter, og ingen tvang dem til det. Han er ustandselig på TV, i aviserne, på opslag på Facebook, men hvorfor se ham eller læse ham mod sin vilje? Den halve verden følger ham, fordi verden er fascineret af ham, og det halve republikanske parti stemmer på ham, fordi han appellerer til dem. »Trump er vores skyld,« som Eric Levitz har skrevet i New York Times. Nej, skrev et venstreorienteret site, det er ikke hans vælgeres skyld, de er fattige og dårligt uddannede, og han besnakker dem, men det skorter omvendt ikke på anti-Trump meldinger fra alle de etablerede kræfter. Så hans vælgere ved, hvad de gør, siger Levitz, og Trump er lige præcis, hvad de vil have: En omkalfatring. Et brud med netop alle de etablerede kræfter.

6. Det er de andre kandidaters og pengenes skyld

Hvis bare Republikanerne havde haft andre og stærkere kandidater, som kunne imødegå en Trump, som bl.a. Washington Post og Politico har skrevet. Jeb Bush var på papiret en stærk kandidat, og hans pengekasse og opbakning fra parti-etablissementet og pengemændene holdt andre gode navne ude. Men Bush viste sig at være en papand, som Trump fileterede med tre tweets, og Bush droppede ud efter nederlaget i South Carolina. Pengemænd som Koch-brødrene har alt for stor magt i partiet, og de rekrutterer ikke gode kandidater med bred appel, men ligesindede kandidater. Derfor kunne resten af feltet ikke tage livtag med Trump og formulere et attraktivt alternativ over for Trumps vælgere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.