Sådan ser Obama og Romney på udenrigspolitiken

Den amerikanske præsident har afgørende betydning for udviklingen i resten af verden. Læs de to duellanters holdninger til en række væsentlige udenrigspolitiske emner.

EUROPA

OBAMA: Da præsidenten tiltrådte, hæftede Europa sig ved, at han var USAs første leder, som ikke havde noget forhold til det gamle kontinent. Hans far var fra Afrika, og han var delvist vokset op i Asien. På et punkt har han også skuffet Europa, idet han ikke én eneste gang har vist EU den ære at deltage i et topmøde. Men: I dag er EU og NATO godt tilfredse med Obama, fordi han åbenlyst har vist, at han anerkender Europa som USAs vigtigste allierede: i handlen, i forsvaret, i politikken.

ROMNEY: Hvis udfordreren vinder, vil USA igen få en præsident med tætte bånd til Europa; hans familie er ud af en klassisk indvandrerfamilie, og han har selv boet i Frankrig. Republikaneren ligner ud fra sin valgkamp en endnu stærkere allieret for Europa end den nuværende præsident, idet han siger, at han vil udbygge samarbejdet med USAs vigtigste allierede som Storbritannien og Polen. Men: Hans hårde sikkerhedspolitiske retorik vidner også om en potentiel konflikt i stil med Bush-æraen.

ISRAEL/PALÆSTINA

OBAMA: Præsidentens mål har været klart. Han ønsker en mellemøstlig fredsaftale, der er baseret på en tostats løsning. For at få gang i forhandlingerne har han krævet, at Israel standser alle bosættelser, hvilket er blevet afvist. Reelt har det ført til et komplet stop i fredsprocessen, som derfor er et af hans udenrigspolitiske nederlag.

ROMNEY: Republikanerens mål er en løsning med to selvstændige stater, men han er åbenlyst placeret på Israels side i konflikten. Han har skarpt kritiseret præsident Obama for at ville stoppe bosættelserne, og han har under et nyligt besøg sagt, at Jerusalem bør være Israels hovedstad. Han får mere end svært ved at blive accepteret af palæstinenserne.

SYRIEN

OBAMA: Præsidentens mål er tydelige. Bashar al-Assad skal træde tilbage, internationale sanktioner skal skærpes, USA skal ikke trækkes ind i en ny krig, så oprørerne må selv finde en afslutning på krigen. End ikke 30.000 døde under borgerkrigen har fået ham til at vakle. Den kurs formodes han at fortsætte.

ROMNEY: Udfordreren ønsker at gå længere. Ikke en storstilet amerikansk intervention, men gerne udlevering af våben til de syriske oprørere og måske også strategiske luftangreb. Han siger, at det er altafgørende, at al-Assad ikke vinder, fordi det vil opildne Hamas, Hezbollah og Iran.

IRAN

OBAMA: Under valgkampen i 2008 lovede han, at han som præsident ville forhandle med hvem-som-helst, herunder Iran, hvis det kunne føre diplomatiske løsninger og hindre krige. Invitationen er aldrig blevet gengældt. Iran er i dag bekymrende tæt på at have udviklet en atombombe; et endemål, som præsidenten har sagt, at han aldrig vil tillade. Han har sammen med EU indført de hårdeste sanktioner mod Iran nogensinde, men det ses som et svaghedstegn, at han ikke har fået styr på ayatollaherne.

ROMNEY: Republikaneren forsømmer ingen lejlighed til at håne Obama for hans Iran-politik: Under den grønne revolution i sommeren 2009 afviste præsidenten at hjælpe demonstranterne, og lige siden har han ladet Irans regime udvikle videre på a-bomben, lyder kritikken. Romney siger selv, at han vil føre endnu skarpere sanktioner, at han vil støtte demokratiske kræfter tydeligere, og at han vil samarbejde tæt med Israels Benjamin Netanyahu om at bremse Irans fremmarch. Retorikken kan fremtvinge en krig.

KINA

OBAMA: Under de forløbne fire år har præsidenten oplevet noget, som ingen forgænger har i nyere tid – at den globale verdensorden ændrer sig fundamentalt, idet Kina bliver stadig stærkere. Obamas kurs er dobbelt: På den ene side at etablere stadig tættere forbindelser til Beijing og på den anden side at oparbejde så stærke alliancer med Kinas naboer, at Riget i Midten med nogen rette føler sig inddæmmet.

ROMNEY: Udfordreren er benhård over for Kina: På sin første dag i Det Hvide Hus vil han erklære landet for valuta-manipulator, hvilket er startskuddet til en handelskrig – og han har offentligt sagt, at han vil opruste flåden i Stillehavet, hvilket Kina kun kan se som et aggressivt træk. Hvis den hårde retorik også bliver til virkelighed, vil en konfrontation mellem klodens stærkeste økonomier rykke nærmere.

RUSLAND

OBAMA: Præsidenten har etableret et tæt forhold til Moskva, som han især har samarbejdet om atom-nedrustning med. Under et topmøde, hvor han troede, at mikrofonen var slået fra, kom han til at sige, at hans fleksibilitet over for Ruslands ønsker ville blive større efter et valg, hvilket blev opfattet som svaghed. ROMNEY: I noget, der næsten lød som Kold Krigs-retorik, har republikaneren stemplet Rusland som USAs værste geopolitiske fjende. Dét, han henviser til, er, at Moskva er den stormagt, der oftest bremser Washingtons ønsker i FNs Sikkerhedsråd. Vladimir Putin vil absolut ikke få en fleksibel partner.

AFGHANISTAN/PAKISTAN

OBAMA: Præsidenten er i færd med at udføre sin exit-plan fra USAs længste krig, så tropperne er ude af Afghanistan med udgangen af 2014. Fra da af vil den amerikanske jagt på de sidste al-Qaeda-tilhængere og andre terrorister fortsætte – dog kun med droner og nålestiksoperationer langt ind på de afghanske og pakistanske territorier.

ROMNEY: Republikaneren har antydet, at han vil blive i Afghanistan længere end udgangen af 2014, hvis der er behov, for han vil ikke sætte de landevindinger over styr, som er opnået. Han vil formentlig også sænke tempoet i tilbagetrækningen, hvilket for såvel USA som de allierede vil føre til længere ophold i krigszonen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.