Russerne vil standse adoption til USA

Amerikanske barnløse skal ikke have lov til at adoptere russiske børn, mener det russiske parlament, som har sagt ja til et forbud.

Præsident Putin og udenrigsminister Sergei Lavrov er eftersigende skeptiske over for et forslag i parlamentet om, at russiske børn ikke længere skal kunne adopteres til USA.
Præsident Putin og udenrigsminister Sergei Lavrov er eftersigende skeptiske over for et forslag i parlamentet om, at russiske børn ikke længere skal kunne adopteres til USA.

Russiske adoptivbørn skal ikke ende hos amerikanske forældre. Det vil det russiske parlament sørge for, skriver BBC.

Parlamentsmedlemmerne har med et overvældende flertal stemt et lovforslag igennem, som forbyder amerikanere adoption fra Rusland. Det sker som et modsvar mod den lov, der blev stemt igennem i USA tidligere på måneden, som sanktionerer Rusland for at overtræde menneskerettighederne.

Samtidig kommer det i kølvandet på adskillige sager om, at russiske børn tilsyneladende er blevet mishandlet i USA.

Lovforslaget, som skal gennem den endelige afstemning i Underhuset på fredag, vil - hvis det også her bliver et ja - annullere den adoptionsaftale, som Rusland og USA begge underskrev i juli.

Selv om der er stor opbakning i parlamentet, er topfigurer tæt på præsident Vladimir Putin knap så begejstrede. De mener ifølge BBC, at det er at gå for langt.

Udenrigsministeren Sergei Lavrov kritiserer afstemningen, og uddannelsesminister Dmitry Livanov vurderer, at det kan resultere i, at russiske adoptionsbørn bliver efterladt uden noget håb overhovedet for at finde et hjem.

Kun få børn fra Rusland bliver bortadopteret til udenlandske familier. I 2011 var det blot omkring 3.400, og næsten en tredjedel flyttede hjem til en familie i USA.

Putins talsmand har ligeledes taget afstand fra lovforslaget med udmeldingen om, at parlamentsmedlemmerne er blevet »følelsesmæssigt« påvirkede, og at Kreml holder igen. Også fra menneskerettighedsgrupper lyder der kritik, og politiet har tilbageholdt 30 mennesker efter en protest mod forbuddet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.