Røver tvang kvinde til at hæve penge

Mandag aften blev en 27-årig kvinde og hendes 10-årige søn udsat for et særdeles groft røveri i Haslev på Sjælland. Det skriver bt.dk.

Kvinden og sønnen havde været i Netto, da gerningsmanden satte sig ind på bagsædet af deres bil. Han truede kvinden med en kniv og tvang hende til at køre til flere forskellige banker og hæve penge fra kontantautomater.

Kvinden nåede at hæve 8.000 kroner i kontanter, inden gerningsmanden stod af ved Rådmandshaven i Næstved.

Politiet leder efter vidner, der har set kvindens sorte Skoda Citigo i Haslev og Næstved. Gerningsmanden beskrives som mand, cirka 30-35 år, cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning og lys i huden. Han var iført sort jakke med hætte, mørke benklæder og mørke sko. Han medbragte en sort rygsæk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på 114.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.