Resultatet af atomtopmødet blev magert

Verdens ledere kunne enes om en erklæring om vigtigheden af at sikre atommateriale, men ikke om en international standard til hvordan det skal ske.

Sydkoreas præsident Lee Myung-bak under pressekonference efter topmødet om atomsikkerhed, som tirsdag sluttede i Seoul.
Sydkoreas præsident Lee Myung-bak under pressekonference efter topmødet om atomsikkerhed, som tirsdag sluttede i Seoul.

Med mindre vigtige ting er udeladt fra den fælleserklæring, der er udsendt fra topmødet om atomsikkerhed, som tirsdag sluttede i Seoul, er resultatet af mødet ikke imponerende.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan det koges ned til, at de 58 ledere fra alverdens lande, herunder USA, Kina og Rusland, har tilsluttet sig en opfordring om at »sikre alt følsomt nukleart materiale indenfor fire år«.

100.000 atombomber

Mødets dagsorden var ikke traditionel atomnedrustning, men derimod hvad der kan gøres for at hindre, at terrororganisationer og forbrydersyndikater får fingre i atommateriale. Derfor opfordringen til at sikre det, for som Sydkoreas præsident, Lee Myung-Bak, sagde på topmødet, så ligger der rundt om i verden 1.600 ton højt beriget atommateriale og 500 ton plutonium - nok til 100.000 atombomber. Derfor konstaterer sluterklæringen fra mødet også:

- Nuklear terrorisme er fortsat en af de mest udfordrende trusler mod den internationale sikkerhed.

Ekspert i atomnedrustning og masseødelæggelsesvåben Cindy Vestergaard, der er ph.d og projektforsker ved Institut for Internationale Studier og som i Seoul har fulgt optakten til mødet, medgiver, at de direkte resultater på topmødets dagsordenspunkter ikke er prangende. Alligevel finder hun dem vigtige:

- Et af de væsentligste er, at der nu er 54 af verdens ledere, som er med til at diskutere, hvordan materialet skal opbevares og sikres. Men en af skuffelserne fra mødet er, at der ikke er kommet en international aftale om, efter hvilke standarder det skal gøres, siger Cindy Vestergaard.

Mødet har ikke rykket ved noget afgørende

Mødet i Seoul var en opfølger på et tilsvarende møde holdt i Washington i 2010 på initiativ af Barack Obama. Men selv om deltagerantallet i Seoul var større, har mødet ikke rykket afgørende.

Til gengæld har der været gang i de bilaterale møder, hvor specielt møderne mellem præsident Obama og kollegerne fra Rusland og Kina fremstår som vigtige, vurderer Cindy Vestergaard.

Obama spillede mandag ud med et forslag om, at Rusland og USA nedskærer antallet af strategiske atommissiler yderligere fra de 1.500, det er aftalt at nå ned på, men på mødet med præsident Dmitrij Medvedev, som der ikke er sluppet meget ud fra, var det dog atter USAs og NATOs omstridte missilskjold i Europa, der var på programmet. Russerne er bekymrede for, at missilskjoldet vil mindske den afskrækkende effekt af landets strategiske atomvåben, mens USA og NATO bliver ved med at gentage, at missilskjoldet er beregnet til at skyde missiler ned fra såkaldte slyngelstater som Iran og Nordkorea, hvis de en dag skulle finde på at sende langtrækkende raketter mod et NATO-land.

Den amerikanske præsidents møde med Kinas HU Jintao havde Nordkorea på dagsordenen og specielt Nordkoreas planer om at affyre en langtrækkende raket i næste måned, som nordkoreanerne siger skal bringe en meteorologisk satellit ud i rummet. I og udenfor regionen ses en kommende affyring dog som endnu en test af de interkontinentale raketter, som Nordkorea er i gang med at udvikle og som vil kunne nå USA og Europa.

Advarslerne til Nordkorea om at droppe affyringen flyder i en lind strøm, men raketten står allerede på affyringsrampen, og nordkoreanerne har ikke til hensigt at fjerne den igen. USA og Kina er i det spørgsmål blevet enige om at koordinere deres reaktioner, når eller hvis nordkoreanerne sender raketten afsted.

- Desuden er de blevet enige om at arbejde sammen om at tilbyde uddannelse i, hvordan atommateriale kan sikres, siger Cindy Vestergaard.

Et opfølgende topmøde om atomsikkerhed er planlagt om to år i Holland.

- Men det afhænger helt af, om Obama bliver genvalgt, siger hun.

Atomvåbengrafikken

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.