Republikanernes håb med ryggen mod muren

New Jerseys guvernør afviser, undskylder og fyrer de ansvarlige for en utidig brolukning. Men afsløringen af episoden er ikke desto mindre et hårdt slag mod den populære republikaner.

Det var en presset version af New Jerseys populære republikanske guvernør, Chris Christie, der i går var i den varme talerstol, hvorfra han lagde alle kræfter i at undskylde for og lægge afstand til sine nærmeste rådgiveres hårdhændede metoder over for hans politiske modstandere i staten.
Det var en presset version af New Jerseys populære republikanske guvernør, Chris Christie, der i går var i den varme talerstol, hvorfra han lagde alle kræfter i at undskylde for og lægge afstand til sine nærmeste rådgiveres hårdhændede metoder over for hans politiske modstandere i staten.

WASHINGTON: New Jerseys guvernør, Chris Christie, brugte i går timer på at undskylde de næsten politiske mafia-metoder, der har været taget i anvendelse i hans stat over for politiske modstandere. Chris Christies nærmeste rådgivere har angiveligt taget hævn over den demokratiske borgmester i byen Fort Lee, fordi han ikke ville støtte republikaneren Christie under den sidste valgkamp. Metoderne var at bruge den magt, Christies medarbejdere havde til nærmest at afskærre byen fra omverdenen ved at spærre flere kørebaner på en af de mest trafikerede broer, så der blev skabt kilometerlange køer ind til Fort Lees naboby, New York.

Afspærringerne varede i næsten fire dage og har måske endda kostet meneskeliv, fordi ambulancer og brandbiler havde svært ved at komme igennem i det trafikkaos, der blev skabt som følge af afspærringerne.

Mistanken om at afspærringen havde et politisk motiv og ikke var et led i et trafiktællingsprojekt har været der længe. Men først efter at e-mails fra en række af Christies nærmeste medarbejdere og New Jerseys havnemyndigheder ved broen blev offentliggjort, stod det klart, at hans stab benyttede sig af metoder, som amerikanske dagblade skriver »ikke er set siden 20erne og 30erne i USA«. Et lammende slag mod en Chris Christie, som for mange republikanere anses for at være en af partiets mest troværdige kandidater ved det næste præsidentvalg i 2016. Hans popularitet er så stor, at ingen andre kandidater er i nærheden af ham. Derfor er det også afgørende for Chris Christie at lægge distance til det forløb, der nu er blevet afsløret.

»Jeg er chokeret over det, der er foregået, og jeg har overhovedet ikke haft nogen former for viden om det. Men derfor er det stadig mit ansvar som guvernør, og jeg undskylder over for indbyggerne i New Jersey,« sagde Christie på pressekonferencen, hvor han også sagde, at han havde afskediget de personer i sin stab, som havde givet ordren til at afspærre broen.

Direkte løgn

De nu offentliggjorte e-mails viser, at hans vicestabschef, Bridget Anne Kelly, skrev til havemyndighederne og sagde, at det var »tid til trafikproblemer i Fort Lee«. Og yderligere en kampagnechef er blevet fyret – begge fordi »de simpelthen havde løget for mig«, som Christie udtrykte det. Guvernøren tog efter pressekonferencen til Fort Lee for at undskylde direkte til borgmesteren i byen, Mark Sokolich.

Men hele forløbet har sat ekstra fokus på Chris Christies person, selv om der er tre år til det næste præsidentvalg, fordi han har været en af de mest populære kandidater i det republikanske parti og vil – hvis valget i øvrigt var nu – være en seriøs kandidat, også selv om demokraterne skulle stille med Hillary Clinton.

Sagen har vist nogle af de sider af Christie, som nogle i partiet er betænkelige ved – nemlig at han har et alt for stort et temperament til at kunne styre sig selv i afgørende situationer. Han er blevet beskyldt for at være en politisk bulldozer og en leder, der går ned i alle detaljer, hvilket også var nogle af de ting, der blev spurgt ind til under pressekonferencen.

»Jeg ved godt, at jeg har det ry, men spørg en hvilken som helst person i min administration, om jeg er en mikromanager. Alle vil sige, at jeg ikke blander mig i alt«, sagde Christie.

For moderat til 2016

Men alle spørger sig selv, hvordan det kan være, at højtstående personer i Christies stab troede, at deres chef ville sanktionere den slags politiske metoder.

Flere kommentatorer siger, at vicestabschefen uden at blinke sendte en ordre til havnemyndighederne om at genere byens borgmester som hævn for, at han ikke støttede Christie. Og det var nærmest det værste, man kunne foretage sig over for Fort Lee, som er dybt afhængig af George Washington Bridge til Manhattan, som millioner af pendlere dagligt er nødt til at anvende for at komme frem og tilbage.

Chris Christie selv vil ikke tale om, hvorvidt han stiller op som kandidat i 2016, men han vækker – trods sin popularitet – stærke følelser i partiet. Dels anses han i sydstaterne for at være for moderat til at blive stillet op som præsidentkandidat, selv om han på en lang række områder er meget konservativ.

Men han er en af de få i partiet, som i de seneste år stædigt har gentaget, at man ikke kommer nogen vegne i politik uden at gå på kompromis og har anklaget især Tea Party-bevægelsen for at være alt for konfrontationssøgende. Derfor har han været en af de republikanere, der ville have en chance for at tilbageerobre Det Hvide Hus ved næste valg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.