Redningsaktion på Antarktis blev dyr

Det kostede australierne næsten to millioner danske kroner at hjælpe med at evakuere 52 personer fra et fastfrosset skib på Antarktis.

ANTARKTIS: 400.000 australske dollars, svarende til knap to millioner danske kroner, blev australiernes pris for torsdagens redningsaktion på Antarktis. Det oplyser Australiens regering ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

Torsdag fragtede en redningshelikopter 52 forskere og turister væk fra skibet Akademik Shokalski, der har siddet fast i isen ved Antarktis siden juleaften, og det var både kinesiske og australske redningsfolk, der stod for aktionen.

De evakuerede passagerer blev alle bragt til den australske isbryder Aurora Australis, der nu skal forbi den australske base Casey Antarctic Base for at tanke brændstof, inden de 52 passagerer kan få fast grund under fødderne.

Den australske miljøminister, Greg Hunt, vurderer, at redningsaktionen og omdirigeringen af Aurora Australis vil koste skatteyderne 30.000 australske dollars om dagen svarende til lige under 150.000 danske kroner.

Kort efter evakueringen blev den kinesiske isbryder Xue Long, der medvirkede til aktionen, selv fanget i den arktiske is, og der var derfor udsigt til, at Aurora Australis blev endnu mere forsinket, da skibet muligvis skulle hjælpe til med at få Xue Long fri fra isen. Lørdag kom det kinesiske skib dog fri igen.

Ifølge den fungerende direktør for det australske antarktisprogram, Jason Mundy, vil regningen for den milliondyre aktion blive behandlet af Akademik Shokalskis ejer, P&O Maritime, og forsikringsselskaber. Han fortæller samtidig til AFP, at forsinkelsen af Aurora Australis kan få betydning for besætningens forskningsprojekter på Antarktis.

»Omdirigeringen vil uundgåeligt presse et allerede meget stramt program,« siger Jason Mundy til AFP.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.