Radiostation risikerer sendetilladelsen efter telefonspøg

En australsk radiostation er kommet under massiv beskydning efter grov royal telefonspøg. Nu vil den australske medievagthund ACMA undersøge omstændighederne omkring radio-stationens telefonfis.

Den afdøde sygeplejerske Jacintha Saldanha.
Den afdøde sygeplejerske Jacintha Saldanha.
Den australske radiostation 2day FM er kommet i international modvind efter to af stationens radioværter foretog et fup-opkald til det britiske hospital, hvor hertuginde Kate, prins Williams hustru, var indlagt med morgenkvalme og dehydrering.

Det er ikke fup-opkaldet i sig selv, der har ikke udløst kritikken af radiostationen, men snarere at sygeplejersken, som modtog opkaldet og stillede det videre, tre dage senere blev fundet død tilsyneladende som følge af et selvmord.

Nu har Australien medievagthund ACMA (Australian Communications and Media Authority) på egen foranledning besluttet at undersøge, om radiostationen har overholdt sine licensregler. Stationen risikerer at blive underlagt strammere regler og en klækkelig bøde. I værste fald kan stationen helt miste sin sendetilladelse. Det skriver Sydney Morning Herald.

ACM har desuden varslet, at vagthunden vil undersøge, om radiostationen har tilsidesat normer for anstændighed, har invaderet privatlivets fred eller brudt reglerne for samtykke.

Mens de to radioværter Mel Greig og Michael Christian, der lavede spøgen, har været genstand for offentlig tilsvining siden sygeplejersken Jacintha Saldanha blev fundet død, har radiostationen gentagne gange afvist at opgive navnene på de personer, der godkendte fup-opkaldet.

Med ACMAs kommende undersøgelse kan radiostationen blive tvunget til at navngive radioværternes overordnede.

2day FM har i kølvandet på skandalen indført en række nye procedurer. Blandt andet vil de ansatte blive undervist i "normer for anstændighed". Den undervisning inkluderer blandt andet, at ingen fup-opkald bliver sendt uden samtykke fra modtageren af opkaldet.

I Storbritannien sørger Jacintha Saldanhas efterladte mand og to børn på 14 og 17 år. Tirsdag den 11. december stillede familiens advokat Keith Vaz spørgsmål til den britiske premierminister David Cameroun o parlamentets underhus House of Commons.

Keith Vaz mener, at der er ukendte omstændigheder omkring Saldanhas død, som hendes arbejdsplads King Edward VII Hospital endnu ikke har fortalt.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.