Putin tilbyder statsborgerskab til Gerard Depardieu

Skuespilleren Gerard Depardieu vil ikke betale 75 procent i skat i hjemlandet Frankrig og overvejer at tage imod tilbud om russisk statsborgerskab.

Depardieu og Putin under et møde i 2010.
Depardieu og Putin under et møde i 2010.

Den kendte franske skuespiller Gérard Depardieu er så sur på det franske skattevæsen, at han nu overvejer at sige ja til et tilbud fra Ruslands præsident Putin om at få russisk statsborgerskab. Tilbuddet blev fremsat af Putin torsdag på et pressemøde.

Flere internationale nyhedsmedier skriver, at Depardieu, der blev verdensberømt for sin rolle i »Cyrano de Bergerac«, ifølge sin personlige assistent, Francois Hassan Guerrar, har sagt, at han overvejer tre muligheder for at undslippe den skat på 75 procent, som den franske præsident vil indføre på alle indkomster over mere end en million euro eller 7,46 millioner kroner.

Det ene forslag er at få et russisk statsborgerskab og rykke til Rusland. Gérard Depardieu er en stor beundrer af Vladimir Putin og spiller i øjeblikket med i russiske reklamefilm. Sidste år spillede han den excentriske munk Rasputin i en fransk-russisk filmproduktion. Gérard Depardieu har ifølge Reuters også plejet social omgang med den omstridte tjetjenske leder Ramzan Kadyrov, der er Putins mand i den urolige landsdel.

En anden mulighed er, at han flytter til Belgien, hvor han har købt et hus, og den tredje mulighed er, at han rykker til Montenegro, hvor han driver forretninger.

I Rusland er skatten 13 procent, og myndighederne forlanger ikke, at man afleverer sit oprindelige pas, når man har fået et russisk. Mange russere har også andre statsborgerskaber.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.