Putin har bremset oprørsgejsten

For et år siden blev en protestbevægelse født i Rusland. I dag står den splittet og skuffet tilbage, mens magthaverne strammer grebet.

Arkiv
Arkiv

MOSKVA: »Vi er magten!«

Råbet gjaldede ud over Bolotnaja-pladsen i Moskva. Tusinder og atter tusinder af mennesker strømmede ind i parken lige over for præsidentens sæde i Kreml. De kiggede næsten forundrede på hinanden. I årevis har demonstrationer i det politisk søvnige Moskva højst samlet et par tusinde deltagere og lige så mange politifolk. Men denne dag var alt anderledes, husker 25-årige Anissa Milovidova.

»Der var sådan en glæde i folks ansigter den dag. Det er det, jeg husker bedst,« siger Anissa Milovidova.

Demonstrationen for præcis et år siden var hendes første. Det var det også for mange andre. Oppe på scenen stod ikke længere blot de gamle oppositionsansigter, men forfattere, respekterede intellektuelle og populære musikere, der ellers havde holdt sig fra politik indtil da. Men mange fik simpelthen nok, da Vladimir Putins regerende parti - trods åbenlyse eksempler på valgsvindel - erklærede sig for sejrherre ved parlamentsvalget. Demonstrationerne blev de største i Moskva i to årtier.

»Det var sådan en slags følelse af, at nu kunne alt ske,« fortæller Anissa Milovidova.

Stemningen er forandret i Moskva

Men det var dengang. Et år senere er udfaldet af gadeprotesterne mere tvivlsomt. Få måneder efter december-demonstrationerne erklærede Vladimir Putin sig som vinder af præsidentvalget med mandat indtil 2018. Siden maj har hans parti vedtaget kontroversielle love, der strammer grebet om opposition og civilsamfundet. Sigtelser og straffe-sager truer flere fremtrædende protestledere.

»Vi troede, at det hele kunne forandre sig hurtigt, fordi folk var vågnet op. Men det er ikke nok at vågne,« siger Anissa Milovidova, der arbejder i et rejsebureau.

Oppositionen har på ingen måde kunnet samle de stridende fløje af liberale, socialdemokrater, kommunister og nationalister. Det var også tydeligt, da den mest direkte stikling af protestbevægelsen, partiet »5. december«, holdt stiftende generalforsamling i sidste uge.

»Vi bygger på en liberal tankegang,« erklærede en af partiets grundlæggere fra scenen. Han blev straks afbrudt af en anden grundlægger, der understregede, at hun var socialdemokrat, og at partiet overhovedet ikke kunne kaldes liberalt.

For en måned siden lykkedes det dog oppositionen at gennemføre et valg til et »oppositionsråd« på internettet, hvor over 80.000 stemte. Kort efter vedtog det russiske parlament en lov, som oppositionen mener vil øge den statslige kontrol med nettet. Myndighedernes hårde kurs viser netop, at også magthaverne tager protestbevægelsen dødsens alvorligt, mener Anissa Milovidova. For stemningen har forandret sig især i Moskva, selv om det ikke kan ses i toppen af russisk politik, siger hun.

»Før december (sidste år, red). var mange som mig ligeglade med politik. Det var som om, at det ikke vedkom os. Sådan bliver det ikke igen,« siger hun. En ny demonstration er planlagt nu på lørdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.