Portræt

Provokatøren der blev USAs præsident

Ejendomsmatador, provokatør, nationalist og i dag verdens mægtigste mand, efter han fredag blev taget i ed som USAs præsident. Ingen er sikker på, hvad Donald Trump vil føre til, men kampen for globaliseringens tabere er hans drivkraft.

Pressemødet var ventet med spænding. Ikke kun fordi det var Donald Trumps første i et halvt år, men fordi USAs kommende præsident tilbagevendende er blevet kritiseret for at undvige journalisters spørgsmål ved at bruge Twitter til envejskommunikation.

Men ni dage før sin indsættelse fredag som USAs 45. præsident ville han stille sig til rådighed for pressen i sit Trump Tower i New York.

Ville han søge forsoning og vise vilje til at samle sit land og resten af verden efter den nylige, aggressive valgkamp mod sin demokratiske modkandidat Hillary Clinton? Eller ville han folde sig ud retorisk og åbne for ny splittelse?

Hurtigt stod det klart, at selvtilliden var i top. Han ville blive den »største jobskaber som Gud har skabt«, han havde skabt en politisk bevægelse »som verden aldrig før havde set«, og han var den eneste, som var i stand til at drive det »fantastiske, fantastiske firma«.

Men pressemødet onsdag i sidste uge vil først og fremmest blive husket for hans vrede over lækagen af giftige – og udokumenterede – oplysninger fra den amerikanske efterretningstjeneste, hvoraf det blandt andet fremgik, at russerne – muligvis – havde kompromitterende materiale på Trump, herunder optagelser af USAs kommende præsident sammen med prostituerede på Ritz-Carlton Hotel i Moskva.

Mediet Buzzfeed, som ikke skånede sine læsere for detaljer, beskrev Trump som en »bunke af skrald« på pressemødet. CNN, der mere overordnet aftenen før pressemødet havde fortalt om det mulige kompromitterende materiale, anklagede Trump for at løbe med »falske nyheder«.

USAs præsident Donald Trump og hans kone Melania stod foran Lincoln Memorial 19. januar 2017. Foto: Mike Segar.
USAs præsident Donald Trump og hans kone Melania stod foran Lincoln Memorial 19. januar 2017. Foto: Mike Segar.

»Vær ikke uforskammet, vær ikke uforskammet,« lød det vredt fra Trump ned mod CNNs senior korrespondent i Det Hvide Hus, der forsøgte at få svar på et spørgsmål.

»Nej, jeg giver dig ikke et spørgsmål,« fastslog Donald Trump.

Reelt blev pressemødet startskuddet til ny, stor tumult den sidste uge op til indsættelsen af den nye præsident, og Trump har indtaget Det Ovale Værelse omgivet af kontroverser.

Han ligger i krig med USAs efterretningstjenester, er under anklage for at være i lommen på Ruslands præsident Vladimir Putin, mens Mexico har truet med gengældelse, hvis præsident Trump pålægger landet en skat på 35 procent på varer importeret fra Mexico til USA, som han har truet med.

 

Europæiske ledere er også bekymrede efter, at Trump i interview i europæiske medier forleden kom med bastante meldinger. Han omfavnede Tysklands kansler Angela Merkel, samtidig med han langede ud efter hende.

Merkels åbne arme over for flygtninge i 2015 var en »katastrofal fejltagelse«. Brexit var til gengæld et godt valg, og flere europæiske lande vil sikkert følge efter briterne og melde sig ud af EU på grund af indvandring, lød hans profeti. EU beskrev han som »et middel for Tyskland«. Trump, der ellers vil have genforhandlet flere frihandelsaftaler for at beskytte amerikanske interesser, lovede også briterne en handelsaftale, så snart deres EU-exit er en realitet.

Han meddelte derudover, at nok er NATO vigtig – men det er også en »forældet« forsvarsalliance. Til gengæld var der en udstrakt hånd til Putin: Hvis Rusland neddrosler sine atomarsenaler, kan det komme på tale at ophæve sanktionerne, sagde han.

Præsident Donald Trump. Foto: Justin Lane.
Præsident Donald Trump. Foto: Justin Lane.

I forvejen er Trumps forhold til den russiske præsident under efterforskning. Det amerikanske justitsministerium har i al hemmelighed fået domstolenes ord for, at to russiske banker og deres forbindelse til en række Trump- associerede kan blive undersøgt for at få klarlagt, om Trumps folk har haft samarbejde med USAs ideologiske fjende.

Op til indsættelsen fredag røg Donald Trump også ud i en højt profileret fejde med det afroamerikanske forkæmper-ikon for borgerrettigheder, demokraten John Lewis. Han var en af de seks ledere, der arrangerede den store march i Washington i 1963, hvor Martin Luther King holdt sin berømte »I Have a Dream«-tale.

Som kongresmedlem nægtede John Lewis at deltage i Trumps indsættelsesceremoni, da han ikke så ham som en »legitim præsident«, fordi Rusland ifølge den amerikanske efterretningstjeneste hackede Demokraterne for at miskreditere Hillary Clinton i valgkampen og fremme Donald Trumps kandidatur.

Trump reagerede med vrede på Twitter og meddelte, at John Lewis i stedet skulle fokusere på sit valgdistrikt i Atlanta og hans »brændende og kriminalitetsangrebne« by. På sociale medier har afroamerikanere siden reageret med raseri mod Trump. I forvejen fik han kun omkring otte procent af de sortes stemmer ved valget. Balladen medvirkede til, at over 70 demokratiske kongresmedlemmer boykottede indsættelsesceremonien for Trump fredag.

»Jeg tror ikke, vi nogensinde har haft en præsident, der offentligt har været så nedladende over for, hvad sort politik betyder,« siger Mark Anthony Neal, professor i afroamerikanske studier ved Duke University, til New York Times.

Donald Trump og hans kone Melania foran Lincoln Memorial i Washington, hvor de deltog i en koncert torsdag. Foto: Jonathan Ernst
Donald Trump og hans kone Melania foran Lincoln Memorial i Washington, hvor de deltog i en koncert torsdag. Foto: Jonathan Ernst

Ingen føler sig dog sikker på, hvad Trumps præsidentskab præcist vil føre til – ikke mindst efter at flere af hans nominerede ministre og nære rådgivere under den seneste tids kongreshøring har modsagt ham på alt fra klima til Rusland og tortur. Men mens Trumps kritikere frygter, hvad han kan finde på, så forventer hans tilhængere, at han vil levere historiske forandringer og et opgør med eliten i Washington.

Og hans valgsejr har ikke blot givet håb for hvide arbejdere, der har mistet deres arbejde i tidligere stolte industribyer i USA, fordi deres arbejdspladser i globaliseringens navn er blevet flyttet syd for grænsen til Mexico eller helt til Kina.

Nationalister over hele kloden, fra Storbritannien over Frankrig til Rusland, vejrer med Trump ved roret morgenluft efter i årtier at have levet med globaliseringens spilleregler som et mantra, der ikke kunne ændres.

Ironisk nok har intellektuelle og smagsdommere gennem hele Donald Trumps offentlige liv altid afskrevet ham som en vulgær, narcissistisk og overfladisk rigmand, der blot var født ind i rigdom. Han grundlagde sit forretningsimperium med alt fra luksushoteller til kasinoer og golfressorts på et lån fra sin far, der var blevet mangemillionær på at bygge lejligheder i New York-bydelene Brooklyn, Queens og Staten Island tilbage i 1960erne og 1970erne.

Skattefrihed i 40 år opnåede Trump for sit første hotel – i dag Grand Hyatt New York – fra bystyret i New York, der kæmpede for at tiltrække investeringer til den dengang økonomisk forarmede by.

Siden gik ejendomsmatadoren ind i underholdningsindustrien, først med modelbureauer, siden som ejer af Miss Universe-skønhedskonkurrencen og endelig som vært på TV-reality showet »The Apprentice«, hvor deltagerne kæmpede om et lederjob i en af Trumps virksomheder. Deltagere blev efterfølgende »fyret« for åben skærm, og i 2004 indleverede Trump en ansøgning for at få rettighederne til de fængende slagord »You’re fired!«

En af USAs rigeste mænd var ikke længere kun forretningsmand – men nu også showman.

»Hvad hans kritikere aldrig forstod var, at deres foragt gav ham styrke. I årevis affejede han blot deres disrespekt og brugte den til at gribe ud efter flere overskrifter i tabloidpressen for at komme på god fod med almindelige mennesker,« skrev Time, da magasinet for nylig kårede ham som »Årets Person« i 2016.

Donald Trump holdt tale ved Lincoln Memorial i Washington, den 19. januar 2017. Foto: Brendan Smialowski.  
Donald Trump holdt tale ved Lincoln Memorial i Washington, den 19. januar 2017. Foto: Brendan Smialowski.  

Og de almindelige mennesker, han kan takke for at have sendt ham ind i Det Hvide Hus, er dem, han kaldte for »de glemte«. Helt almindelige hvide middelklassevælgere, der hungrer efter forandring og vil have sikkerhed for job, så de kan få til andet end blot overlevelse, men også en god bolig, bil, ferier og mulighed for at betale uddannelse for deres børn.

Størrelsen på den amerikanske middelklasse er faldet de seneste årtier. Og de fleste amerikanere, som tjente under gennemsnittet uden at være berettiget til offentlige ydelser, mistede fem procent af deres indkomst mellem 2007 og 2013 ifølge research fra Branko Milanovic, en tidligere økonom fra Verdensbanken.

Globaliseringens vindere er de smarte, de veluddannede, opfinderne, som kan tjene på grænseoverskridende handel og salg af tjenesteydelser.

Globaliseringens tabere er derimod mange arbejdere i den udviklede del af verden, USA og Europa, som tidligere levede godt, men i dag dels ser deres lønninger skrumpe på grund af voksende international handel og ny teknologi og dels oplever deres arbejdspladser flytte til lande med lavere lønninger, såsom Kina, hvor middelklassen i stedet vokser med eksplosiv hast.

Og da Trump igen og igen gentog, at han ville sikre arbejdspladsers forbliven i USA, bygge en mur mod Mexico for at stoppe indvandring og genforhandle handelsaftaler for at styrke den amerikanske økonomi, blev han trods sine udfald mod alt fra kvinder til latinoer og en handicappet journalist ikke mindst den hvide middelklasses valg.

Trods lækken af den afslørende video, hvor han pralede med at forgribe sig seksuelt på kvinder, så formåede han at få ni procent flere af de hvide kvinders stemmer end hans kvindelige modkandidat, Hillary Clinton.

En kortlægning af stemmemønstre har siden vist en sammenhæng mellem international import og vælgeres frygt for fremtiden. I områder hvor kinesisk import voksede mellem 2002 og 2014, fik Donald Trump flere stemmer end George W. Bush i år 2000. For hver procentvis stigning i import fandt økonomer en gennemsnitlig topointstigning til Trump.

»Han syntes at sige: »Vi behøver ikke at tilpasse os globaliseringen. Vi kan rulle den tilbage,« siger økonomen David Author, der var med til at lave undersøgelsen, til Time.

Ikke mange økonomer vil skrive under på dette, men det er den drøm, som Trumps vælgere nærer håb om vil gå i opfyldelse med ham i Det Hvide Hus. Uagtet hvad politiske modstandere så må mene om deres præsident.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.