Protester i Thailand aflyst

Demonstranterne i Thailands hovedstad forlader deres barrikader.

THAILAND: Den spændte situation i Thailands hovedstad Bangkok lettede en smule lørdag, da demonstranter besluttede at aflyse deres bebudede »lukning« af hovedstaden, skriver AFP.

Voldsomme uroligheder har de seneste døgn kostet 23 menneskeliv, mens hundreder er blevet såret ved skyderier og granatangreb mod demonstranternes barrikader.

Lørdag besluttede demonstranterne overraskende at forlade deres positioner, som de har holdt som protest mod regeringen.

Demonstranternes leder, Suthep Thaugsuban, afviser, at er tale om et tilbagetog, og det samme gør en talsmand for demonstranterne, Akanat Promphan.

»Vores kampagne har været en succes. Regeringen er nu på vej mod opløsning og vi har støtte fra masserne,« siger han.

Demonstranterne tager dog ikke hjem.

Fra mandag vil de samles på et enkelt område, Lumpini-parken i Bangkok.

Direktøren for Institute of Security and International Studies ved Bangkoks Chualongkorn University, Thitinan Pongsudhirak siger til AFP, at man ikke skal afskrive demonstranterne, selv om de omgrupperer sig:

»Det her betyder ikke nødvendigvis at demonstrationerne slutter eller at det betyder et tilbageslag for demonstranterne i deres forsøg på at vælte regeringen,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.