Prostituerede i Brasilien skal terpe engelsk før VM

Det handler om at være forberedt, fastslår en brasiliansk prostitutionsforening, som vil udbyde gratis engelskkurser til sine medlemmer inden VM i fodbold, hvor tusindvis af fans rejser til sambalandet.

Det er ikke blot brasilianske taxachauffører og hotelansatte, der ønsker at pudse deres engelsk af inden Brasiliens værtskab for VM i fodbold i 2014, skriver CNN.

I den brasilianske by Belo Horizonte er der blandt prostituerede stor efterspørgsel på gratis engelskkurser, som planlægges udbudt af den regionale prostitutionsforening med studiestart i marts.

- Over hele Brasilien forbereder virksomheder i den private sektor sig på verdensmesterskabet og opkvalificerer deres medarbejdere. Og ja, dette er også en profession, siger lederen af foreningen, Cida Vieira, til det amerikanske medie.

- Engelsk er vigtigt, så vi kan kommunikere med vores kunder. De skal lære at lukke finansielle aftaler og mestre et ordforråd med frække ord og feticher, tilføjer Cida Vieira, der forventer, at hundredvis af prostituerede melder sig til engelskkurserne, der efter planen skal vare mellem seks og otte måneder.

I Brasilien er prostitution lovligt modsat seksuel udnyttelse og bordelvirksomhed.

Belo Horizonte lægger ikke blot græstæppe til adskillige VM-kampe til sommer næste år, men også til Confederations Cup i juni 2013, der fungerer som en opvarmningsturnering til verdensmesterskabet.

I 2016 er storbyen Rio de Janeiro vært for de olympiske lege som den første sydamerikanske by nogensinde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.