Prinsesse Estelle »lyder som en natklubdronning«

Det er ikke alle svenskere, der er lige begejstrede for den nyfødte prinsesses navn.

Det svenske kronprinsessepar har valgt at give deres prinsesse fire navne, heraf er det ene Mary, hvilket kan tyde på, at den danske kronprinsesse skal stå fadder til dåben, vurderer svensk iagttager.
Det svenske kronprinsessepar har valgt at give deres prinsesse fire navne, heraf er det ene Mary, hvilket kan tyde på, at den danske kronprinsesse skal stå fadder til dåben, vurderer svensk iagttager.

Prinsesse Estelle.

Sådan kommer svenskerne til at kende deres lille, nye prinsesse, som kom til verden torsdag og er datter af kronprinsesse Victoria og prins Daniel. Og det var lidt af en overraskelse, lyder det fra flere svenske medier, efter navnet er blevet offentliggjort af den svenske konge fredag formiddag.

Elisabeth Tarras-Wahlberg, der er tidligere pressechef ved det svenske hof, kalder det over for nyhedsbureauet TT »fuldstændigt uventet«, at prinsessen har fået det navn, som hun dog synes godt om, mens journalist og populærhistoriker Herman Lindqvist er »forfærdet«.

- Det er helt uventet og meget upassende for en svensk, fremtidig dronning at hedde Estelle. Det er helt imod al tradition og erfaring, siger han til Aftonbladet.

- Det lyder som en natklubdronning, siger han.

Estelle er fransk og betyder »stjerne«, og desuden er navnet kendt fra den svenske adel, da greven Folke Bernadotte var gift med en kvinde ved navn Estelle.

Derudover har den lille prinsesse fået de ventede navne fra henholdsvis sin mormor og farmor, Silvia og Ewa.

Og så er der jo navnet Mary, som prinsessen har fået som sit fjerde navn. Her gætter navneforsker Katarina Leibring fra universitetet i Uppsala på, at navnet kommer fra den danske kronprinsesse.

- Mary, tror jeg, kan tyde på, at kronprinsesse Mary af Danmark skal være fadder, siger hun til den svenske avis Expressen.

Flere andre peger dog på, at navnet sandsynligvis skyldes forbindelsen mellem det svenske og det britiske kongehus.

Ifølge det svenske hof er forældrene, kronprinsesse Victoria og prins Daniel, blevet enige om navnet i samråd med kongen.


Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.