Prins Frisos hjertemaskine gik i stå

Efter ni minutter var batteriet i apparatet, som skulle bruges til at genoplive prins Johan Friso, fladt. Den hollandske prins' hjerte stod stille i 50 minutter.

Hollandske prins Johan Friso og hans hustru, Mabel, til deres bryllup i 2004.
Hollandske prins Johan Friso og hans hustru, Mabel, til deres bryllup i 2004.
11 dage efter, at han blev fanget i en lavine under sin skieferie i Lech i de østrigske Alper, ligger den 43-årige hollandske prins fortsat i koma på universitetshospitalet i Innsbruck.

Tilstanden betegnes stadig som alvorlig, og det er ikke sikkert, han vågner op igen.

Ifølge det norske VG Nett er hollænderen sandsynligvis blevet udsat for yderligere uheldige omstændigheder under den dramatiske redningsaktion.

Batteri svigtede

Efter 20 minutter under mindst 40 centimeter sne blev Johan Friso gravet frem og fik førstehjælp. Men ombord i redningshelikopteren Gallus 1, som skulle fragte prinsen til hospitalet, svigtede det batteri, som sad i genoplivningsapparatet, skriver VG Nett. Apparatet skulle bruges til at starte prinsens hjerte igen.

Normalt skal den type apparater have en batteritid på 40 til 60 minutter, men i prinsens tilfælde holdt det ikke engang i ni minutter.

Ifølge VG Nett måtte en af de ansatte i redningshelikopteren gribe ind og give manuel hjertemassage, mens en anden skiftede batteri. Angiveligt var det andet batteri også faldt, og kunne kun holde i 15 minutter.

En talsmand fra redningsmandskabet i delstaten Vorarlberg bekræfter ifølge VG Nett, at det første batteri kun kunne holde nogle minutter, men han bekræfter ikke, at det samme skulle være tilfældet med det andet batteri. 

 - Efter at det var fastslået, at der var tale om hjertestop, blev prinsen koblet til hjertemassageapparatet, men på grund af kulden var batteriet tomt efter noget tid, skulle Matthias Marxgut have udtalt ifølge VG Nett.

Firmaet, som har produceret apparatet, er citeret for at sige, at firmaet allerede i september anbefalede redningshelikopteren at skifte batteriet.

Ikke videnskabeligt bevist

Wolfgang Voelckel, overlæge i redningstjenesten i den østrigske rejse- og turistorganisation ÖAMTC, mener ikke det kan bevises videnskabeligt, at genoplivning med en maskine er bedre end med menneskehånd:

 - At et batteri bliver fladt, er ikke usædvanligt. Vi arbejder under ekstreme betingelser, siger han.

Han er desuden citeret for at sige, at den konkrete redningsaktion forløb hurtigt og professionelt.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.