Præsidenten afgør verdens retning

Manden i Det Hvide Hus dikterer, hvad der skal ske i verdens brændpunkter. Vi gennemgår de væsentligste udenrigspolitiske emner.

WASHINGTON. De, der siger, at det ikke betyder noget særligt, hvem der er USAs præsident, burde tvinges til at tænke tilbage til afgørelsen af valget i 2000:

Al Gore, den siddende demokratiske vicepræsident, erobrede en halv million flere stemmer på nationalt plan, men tabte alligevel valget til George W. Bush, den republikanske udfordrer, fordi han, Bush, efter et langstrakt efterspil vandt Florida med 537 stemmer og derved fik flest af de afgørende valgmænd.

Da al-Qaeda-terroren året efter ramte Amerika, var det derfor med Bush ved roret.

Den nye præsident, hvis udenrigspolitik blev defineret af neo-konservative, indledte den krig mod terror, som definerede verden i godt et årti . Især den kontroversielle Irak-invasion, oprettelsen af Guantanamo-lejren og brugen af tortur splittede fuldkommen Vesten.

Den hårde retorik, som Bush benyttede – mest markant: »I er enten med os eller imod os!« – var så langt fra den retning, som Gore efter al sandsynlighed ville have valgt. Demokraten ville, hvis ellers han – som alle formoder – ville have opført sig som demokrater normalt gør i Det Hvide Hus, have ført en langt mindre offensiv og langt mere inkluderende udenrigspolitik.

Enhver kan i dag se, at verden ville have set dramatisk anderledes ud, hvis præsidenten efter 9/11-angrebet havde heddet Gore i stedet for Bush. USAs øverste leder bestemmer selvfølgelig ikke alt selv, for i næsten alle indenrigsforhold er han fuldkommen afhængig af at kunne få flertal i Kongressen. Men; lige præcist i udenrigspolitik – og i særdeleshed i sikkerhedspolitik – er det manden i Det Ovale Værelse, som dikterer kursen for verden.

I græsk mytologi må kæmpen Atlas bære himmelhvælvingen på sine skuldre. I dag er det billedligt talt USAs opgave. Eller som man sagde om det britiske imperium for et århundrede siden, kan man i dag sige, at »solen aldrig går ned over de amerikanske tropper«. I dag opererer de åbenlyst eller skjult i omkring 100 lande; flere end halvdelen af klodens nationer.

Alle jordens lande må indrette deres udenrigspolitik efter Washington. Uanset hvor man befinder sig, er amerikanske interesser dominerende. Og i dag er det åbenlyst, at det er USA, der bestemmer det meste, hvad enten man vælger at handle – som i Libyen sidste år – eller undlader at handle – som i Syrien.

Lige som der findes teologer, som mener, at hvis der dør en spurv i skoven, så er det Guds skyld, ja, så er der mange mennesker og regeringer i verden, der mener, at hvis der dør et menneske i Darfur, så er det Amerikas skyld. Simpelthen fordi supermagten er den eneste, der kunne gribe ind og forhindre det.

Den enorme magt er i dag betroet Barack Obama, men i den kommende uge kan Mitt Romney vinde valget. Hvad er forskellen på de to?

Den vigtigste er tonen:

Der er helt åbenlyst en noget mere rå tone fra Romneys side, mens Obamas vej i reglen er mere diplomatisk – men man må aldrig glemme, at uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus, så er vedkommende altid parat til gå i krig, hvis det vurderes nødvendigt for sikre USAs interesser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.