Pornoskuespillere tvinges til kondom

Pornoproducenter i Los Angelses frygter store økonomiske tab, efter skuespillere i pornoindustrien skal tvinges til at bruge kondom.

Pornoproducenter er i oprør i disse dage i Los Angeles. Milliardindustrien i San Fernando Valley mener, at den vil lide store økonomiske tab, efter at Antonio Villaraigosa, borgmester i Los Angeles, har vedtaget en lov, der vil tvinge de mandlige pornoskuespillere til at bruge kondomer i scenerne.

Loven vil blive opretholdt af et såkaldt taskforce med blandt andet sygeplejersker og politifolk, som vil dukke uanmeldt op ved fremtidige filmoptagelser. Hvis producenterne ikke retter sig efter kondom-loven, bliver de frataget deres licenser til at lave film.

New York stemmer om pornostjerners kondomer

Loven er den foreløbige afslutning på en seks år lang kamp mellem pornoproducenterne i Los Angeles og amerikanske aids-bekæmpere i Aids Healthcare Foundation (AHF).

- Vi ønsker ikke, at Nike sko skal laves ved hjælp af børnearbejde, eller at arbejdere dør på byggepladser, så hvorfor skulle vi ønske at ofre pornoskuespillere på alteret af pornobranchen, lyder det fra Michael Weinstein, formand i AHF, ifølge The Independent.

Men den nye lov er ifølge pornobranchen blot en udhuling af rettigheder. De mener, at det er forkert, at loven regulerer seksuel adfærd mellem samtykkende voksne og frygter, at salget vil styrtdykke i kølvandet på kondom-loven.

I flere år har pornoindustrien været selvregulerende ved at lave 30-dages-tests. Hvis en skuespiller blev testet positiv for gonorré eller klamydia, blev de således sendt hjem med piller.

Tidligere udøvende er trådt frem og siger samstemmende, at mange af skuespillerne føler sig magtesløse, fordi producenter nægter at lave film med kondomer.

Ifølge den amerikanske aids-fond har der været 10 tilfælde af hiv-smitte og mere end 4.000 tilfælde af gonoré og klamydia i den amerikanske pornobranche siden 2004.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.