Polsk minister vil redde statsmedie fra »cyklister og vegetarer«

Polsk udenrigsminister svarer hårdt på kritik fra EU og mener ikke, at EU skal blande sig i en række kontroversielle nye lovforslag.

Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski er ikke så populær i EU, men hans regering fortsætter med lovforslag, der rynkes på næsen af i Bruxelles.
Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski er ikke så populær i EU, men hans regering fortsætter med lovforslag, der rynkes på næsen af i Bruxelles.

Den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski svarer mandag i et interview med tyske Bild hårdt tilbage på kritik af sit lands store ændringer af de statslige medier.

Ifølge udenrigsministerens egne ord prøver den nuværende regering at »helbrede vores stat for visse sygdomme, så den kan blive rask,« som han siger i interviewet med Bild. Polens regerende Lov og Retfærdighed-parti, PiS, er et religiøst, nationalkonservativt parti, og de vandt absolut flertal ved det polske valg i oktober 2015.

En del af den helbredelse går ifølge regeringen ud på, at man indfører en række nye love, der giver den udvidede beføjelser på en række områder. Et af de lovforslag går ud på, at regeringen får direkte kontrol over bestyrelsessammensætningen og ledelsesposter i de statslige medier. Som en konsekvens af den nye lov vil regeringen også afsætte hele den nuværende bestyrelse.

Man vil bevæge de statslige medier i en retning, så de bliver »nationale institutioner for kultur,« siger ministeren, som mener, at de statslige medier skal være en modvægt til de private medier, som ifølge den polske regering promoverer liberale værdier og er mere positiv overfor oppositionen end regeringen.

Udenrigsministeren giver den forrige regering skylden for, at landets medier i hans øjne er kommet i uføre.

»Den forrige regering gennemførte et venstreorienteret program der (hos medierne. Red.). Det var som om, hvis verden skulle være ifølge en marxistisk model, som automatisk skal udvikle sig i én bestemt retning - en ny blanding mellem kulturer og racer, en verden bestående af cyklister og vegetarer, som kun bruger vedvarende energi og bekæmper alle slags religion, sagde udenrigsminister Witold Waszczykowski til Bild.

Søndag sagde EU-kommissær Günther Oettinger, at EU overvejer at sætte Polen under observation på grund af de lovforslag, som har været stillet i det polske parlament af regeringspartiet Lov og Retfærdighed. Man skal diskutere sagen på det næste EU-møde den 13. januar.

Men fra den polske udenrigsminister appelleres der til, at især Tyskland har større forståelse for landets situation.

»Har I kun brug for Polen som bufferzone i forhold til Rusland? Som leverandør af billig arbejdskraft?« siger han og opfordrer til, at EU og Tyskland er mere samarbejdsvillig fremover.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.