Politiske fanger løslades under præsidentbesøg

Myndighederne i Myanmar løslader 66 politiske fanger under præsident Obamas besøg i landet.

MYANMAR: 66 politiske fanger ventes løsladt under den amerikanske præsident Barack Obamas besøg i Myanmar. Det oplyser Reuters.

Tidligere på ugen blev 452 fanger i Myanmar sat på fri fod, og landet har i de seneste år løsladt en lang række politiske fanger.

Blandt andet blev oppositionsleder og demokratiaktivist Aung San Suu Kyi i 2010 løsladt efter i alt 15 års husarrest.

Præsident Obama ankom tidligt mandag med Air Force One til Myanmar. Obama skal blandt andre møde præsident Thein Sein og Aung San Suu Kyi, der ledte an i kampen for at få afskaffet militærstyret.

Internationale menneskerettighedsgrupper anklager præsident Obama for at ignorere de overgreb, der fortsat finder sted, eksempelvis på muslimer i Myanmars vestlige provinser. Det har Obama dog afvist. På et pressemøde søndag i Bangkok sagde han, at besøget i Myanmar udelukkende sker for at udtrykke anerkendelse af de demokratiske fremskridt, der er sket efter 49 års benhårdt militærstyre.

Myndighederne i Myanmar vil ifølge Reuters også tillade internationalt Røde Kors at genoptage fangers muligheder for at besøge hinanden internt i Myanmars fængsler. Desuden vil man skabe mere åbenhed omkring hvilke fanger, der fortsat skal være bag tremmer og ikke mindst hvorfor.

Obama er kun i Myanmar i seks timer. Derefter flyver han videre til Cambodja.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.