Politisk statistiker forudsiger Oscar-vindere

Filmindustrien har en lang række ligheder med politiske kampagner og præsidentvalg. Det mener en amerikansk statistiker, der forudser at filmen Argo vinder en Oscar i morgen.

Kan man forudsige, hvilke Oscars der bliver uddelt i morgen nat dansk tid på samme måde, som man forudsiger udfaldet af et amerikansk præsidentvalg? 

»Ja«, mener Nate Silver, en politisk statistiker, der var meget tæt på de endelige resultater i de 50 stater ved sidste præsidentvalg. 

Ifølge Nate Silver har filmindustrien en lang række ligheder med politiske kampagner. I sin faste klumme i New York Times skriver han, at Oscar uddelingen inkluderer forskellige valgkredse så som skuespillere, instruktører og producenter blandt de 6.000 Oscar vælgere og lobbyister fra studierne.

Tidligere prisuddelinger en ledetråd 

Men noget af det vigtigste for forudsigelser, skriver han, har været de andre prisuddelinger, der har været forud for selve Oscar-uddelingen. De er en eminent ledetråd, hvis man skal tættest muligt på, hvem vinderne bliver i morgen nat. 

Hans formel inkluderer 16 prisuddelinger, der hver især er blevet vurderet i forhold til deres chancer for at vinde en Oscar over de sidste 25 år.

Argo er storfavorit

Resultaterne gør filmen Argo med Ben Affleck til storfavorit i kategorien Bedste Film. Nate Silver skriver, at det vil være meget overraskende, hvis den går hen og taber.

Daniel Day-Lewis er klar favorit til en Oscar som bedste skuespiller, mens bedste skuespillerinde vil være et tæt løb mellem Jennifer Lawrence og Jessica Chastain.

Tommy Lee Jones står ifølge Nate Silver til at vinde en Oscar for bedste mandlige birolle, mens Anne Hathaway skulle være næsten sikker på at få en for bedste kvindelige birolle.

Steven Spielberg bedste instruktør 

I kategorien bedste instruktør har der vist sig at være et problem, for hverken Benn Affleck eller Kathryn Bigelow, som er forudset til at få en Oscar ved tidligere prisuddelinger, er nominerede. 

I Silvers statistiske formel står Steven Spielberg til at vinde i den kategori.

 
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.