Polens regering raser over indblanding fra EU og »anti-polske kommentarer«

De 28 EU-kommissærer skal onsdag diskutere situationen i Polen, efter at en ny medielov og ændringer af den polske forfatningsdomstol har medført dyb bekymring i såvel Berlin som Bruxelles. I Polen vokser vreden over, at EU og Tyskland blander sig.

Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, er vred over tyske sammenligninger med »statskup« og krav om overvågning af den polske regerings ændringer i medieloven og den polske forfatningsdomstols beføjelser. i dag er sagen på dagsordenen, når de 28 EU-kommissærer mødes. Arkivfoto: Krystian Dobuszynski
Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, er vred over tyske sammenligninger med »statskup« og krav om overvågning af den polske regerings ændringer i medieloven og den polske forfatningsdomstols beføjelser. i dag er sagen på dagsordenen, når de 28 EU-kommissærer mødes. Arkivfoto: Krystian Dobuszynski

BRUXELLES: Man ved, at situationen er alt andet end hjertelig og ønskværdig, når nazi-kortet bliver spillet. Men det er det, der nu er sket i den voksende kontrovers mellem den nye polske regering og EU – og i særdeleshed en række tyske politikere.

Efter hård kritik fra EU-Kommissionen og tyske politikere af såvel den nye medielov som ændringer af forfatningsdomstolen i Polen har den polske regering i denne uge svaret igen med en lige så hård tone i sine svar samt ved at indkalde den tyske ambassadør i Warszawa til en kammeratlig samtale. Ifølge Financial Times som følge af »anti-polske kommentarer« fra tyske politikere.

De 28 EU-kommissærer skal nu diskutere det næste skridt på deres ugentlige møde onsdag, og nogle kommissærer ønsker at tage nye EU-regler i brug, der skal sikre, at medlemsstaterne lever op til retsstatens principper. Men det vil være en klar optrapning af konflikten, og det er derfor uvist, hvor langt EU-Kommissionen er klar til at gå.

Henvisning til nazitiden

Kontroversen er gradvist taget til, siden EU-Kommissionens hollandske 1. næstformand, Frans Timmermans, før nytår i to breve til den polske regering udtrykte dyb bekymring over henholdsvis medieloven og ændringerne af forfatningsdomstolen.

Medieloven giver den polske regering mulighed for at udpege chefer for landets statslige medier, mens det bliver sværere for forfatningsdomstolen at stoppe lovgivning.

Den tyske formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, har sammenlignet de nye love i Polen med et »statskup«, mens den tyske EU-kommissær, Günther Oettinger, i begyndelsen af januar udtalte til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, at EU bør sætte Polen under »overvågning« for at sikre, at landet ikke krænker EUs frihedsværdier.

Det fik den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro, til at skrive til Günther Oettinger, at det ordvalg sætter gang i de værste associationer hos polakkerne med henvisning til den »tyske overvågning« under 2. verdenskrig. Og mandag fik også Frans Timmermans et brev fra Ziobro, hvor den polske justitsminister skriver, at han er »forbløffet« over EU-Kommissionens »uberettigede beskyldninger.«

»Det er årsagerne til, at jeg betragter dit brev som et forsøg på at lægge pres på det suveræne Polens demokratisk valgte parlament og regering,« skriver Ziobro i brevet, der i lighed med den øvrige brevudveksling nu er lagt ud på det sociale medie Twitter.

Politisk »atombombe«

Med det hårde ordvalg fra begge sider er der lagt op til en vanskelig diskussion på de 28 EU-kommissærers møde.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde i sidste uge under sit besøg hos det hollandske EU-formandskab, at EU-Kommissionen ikke er efter Polen, og at han følte sig overbevist om, at den polske regering ville forklare sig.

Han sagde også, at de nye EU-regler netop skal sikre dialog, så man kan undgå en større konflikt og i sidste ende den såkaldte »atombombemulighed« i form af en sanktion, der kan fratage Polen stemmeretten i EU.

Mens Frankfurter Allgemeine Zeitung har skrevet, at det på onsdagens møde kan blive besluttet at iværksætte den nye procedure, så fortalte flere kilder mandag til den ligeledes normalt velinformerede amerikanske avis Wall Street Journal, at der ikke ville blive taget formelle skridt på mødet, men blot afholdt en indledende diskussion.

Ungarn har tidligere været i søgelyset

De nye regler blev reelt vedtaget som en konsekvens af lignende kontroverser med Ungarn de foregående år. Procedurerne består af tre skridt. Først en formel dialog, hvis EU-Kommissionen vurderer, at der er tale om en »systemisk trussel mod retsstaten.« Dernæst kan Kommissionen skride til en anbefaling af tiltag for at sikre retsstatens principper. Og først herefter kan EU-Kommissionen i yderste tilfælde anbefale de øvrige medlemslande at fratage et land stemmeretten i EU.

Det er ikke kommet til sanktioner mod Ungarn, og det er heller ikke umiddelbart sandsynligt i kontroversen med Polen. Men den nye nationalkonservative, polske regering, der sikrede sig majoriteten i det polske parlament ved valgte i oktober sidste år, går hurtigere og voldsommere til værks, end nogen havde forestillet sig i Bruxelles.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.