Pistorius' kæreste »brød med fotomodel-stereotypen«

OL-stjernen Oscar Pistorius' afdøde kæreste, Reeva Steenkamp, var ikke kun stereotypen på en lyshåret og langbenet skønhed. Hun var også jurauddannet og fortaler for kvinders rettigheder.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.
Billeder af den nu afdøde Reeva Steenkamp viser en blond, smilende og langbenet kvinde. Stereotypen på en fotomodel, vil nogen måske sige, men flere medier skriver i forbindelse med hendes død, at Reeva Steenkamp - kæreste til Sydafrikas OL-helt, Oscar Pistrius -  bød på meget mere end et godt udseende.

Den 29-årige afdøde kvinde var født i Cape Town i Sydafrika og havde en jurauddannelse, skriver den amerikanske nyhedsside kgw.com. Ifølge Reeva Steenkamps talskvinde, Sarit Tomlinson, var modellen »den sødeste, venligste og mest engleblide sjæl«.

»Hun brød kontinuerligt med fotomodel-stereotypen, og så var hun samtidig en meget inspirerende person, som var en passioneret fortaler for kvinders rettigheder,« siger talskvinden til kgw.com.



Reeva Steenkamp blev torsdag morgen dræbt af fire skud i det hus i den sydafrikanske hovedstad, Pretoria, hvor hendes kæreste bor. Den benamputerede Oscar Pistorius, der går under navnet »Blade Runner«, er sigtet for drabet på sin kæreste, men nægter sig skyldig.

På dagen for sin død skulle Reeva Steenkamp efter planen have holdt en tale til eleverne på en skole i Sydafrikas største by, Johannesburg, hvor hun skulle have talt om menneskerettigheder og inspireret og motiveret de unge mennesker til at følge deres drømme.

På modellens Twitter-profil fremgår det også, at hun var en stor fortaler for især kvinders rettigheder. Fire dage før sin død skrev hun nemlig følgende ord efter en nylig voldtægts- og drabsepisode i Sydafrika:

»Jeg vågnede op i et lykkeligt og trygt hjem her til i morgen. Det var ikke alle, der gjorde det. Støt kampen mod voldtægt.«



Ifølge den amerikanske nyhedsside The Daily Beast var Reeva Steenkamp en lokal berømthed, der via sin position som Sydafrikas ansigt for kosmetikfirmaet Avon også var en aktiv medspiller i kampen mod misbrug af kvinder.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.