Personangreb i amerikansk politik - du er homoseksuel, sindssyg, desertør...

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump beskylder lige nu sin rival i partiet Ted Cruz for at snyde ved primærvalget. Ted Cruz siger modsat, at Donald Trump som præsident vil kunne finde på at smide atombomber uden videre. Mudderkast i amerikansk politik er ikke et nyt fænomen. Her er markante beskyldninger ved tidligere amerikanske valg.

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har sat en ny standart for personangreb i amerikansk valgkamp ifølge flere iagttagere.
Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har sat en ny standart for personangreb i amerikansk valgkamp ifølge flere iagttagere.

»Du skal ikke angribe, der hvor modstanderen er svag. Du skal angribe der, hvor din modstander selv mener, han er stærk. Svagheden vil udstille sig selv.«

Det kunne lyde som en sætning fra Netflix-serien House of Cards, men det er ikke Frank Underwoods replik. Det er derimod et mantra tilhørende den politiske rådgiver for Republikanerne Karl Rove, fortæller USA-kender Anders Agner Pedersen, der er redaktør på netmediet Kongressen.

Karl Rove er en af de politiske strateger i USA, der beskyldes for at bruge ufine metoder. Mere om ham senere.

Her kommer en kronologisk præsentation af de mest markante personangreb i amerikansk politik:

  • I april 1987 erklærede den amerikanske politiker og advokat Gary Hart officielt, at han stillede op som præsidentkandidat. Men rygter blev spredt om, at han var en kvindebedårer. I maj rapporterede avisen Miami Herald, at Gary Hart, der var en gift mand, havde tilbragt natten med en ung model ved navn Donna Rice. Samme måned trak han sit kandidatur. Billedet herunder var med til at få sagen til at rulle:

  • I 1988 var Michael Dukakis Demokraternes præsidentkandidat. Han var oppe imod George H. W. Bush og hans politiske rådgiver Harvey LeRoy Atwater, kendt som Lee Atwater. Atwater kørte hårdt på Dukakis modstand mod dødsstraf, hvor han tog udgangspunkt i en konkret sag. Desuden påstås det, at Atwater er manden bag rygter under valgkampen, der gik på, at Dukakis kone havde brændt et amerikansk flag af i protest mod Vietnamkrigen, og at Dukakis var blevet behandlet for en psykisk sygdom. Omvendt blev George H. W. Bush udsat for kampagnen »Hvor er George?«, som forsøgte at give det indtryk, at Bush var uerfaren og ukvalificeret. Bush vandt som bekendt valget.

Michael Dukakis var i 1988 demokraternes præsidentkandidat. AFP PHOTO, DON EMMERT
Michael Dukakis var i 1988 demokraternes præsidentkandidat. AFP PHOTO, DON EMMERT

  • I 1992 vandt demokraten Bill Clinton præsidentvalget over republikanske George H. W. Bush. I valgkampen blev Bill Clinton blandt andet beskyldt for at have undveget at tjene som soldat i Vietnamkrigen og for at have røget hash – Clinton hævdede, han havde ladet, som om han røg, men uden at han havde inhaleret. Bush anklagede ham desuden for at have mødtes med kommunister under en tur til Rusland. Derudover florerede der påstande om, at Bill Clinton havde haft en affære med en amerikansk model. Seks år senere rullede sexskandalen om hans forhold til den 22-årige praktikant Monica Lewinsky.

Her ses præsident Bill Clinton med Monica Lewinsky i Det Hvide Hus 17. november 1995. AFP PHOTO
Her ses præsident Bill Clinton med Monica Lewinsky i Det Hvide Hus 17. november 1995. AFP PHOTO

  • I 2000 forsøgte John McCain at blive Republikanernes præsidentkandidat. Han vandt primærvalget i delstaten New Hampshire, hvilket fik hans rival George W. Bush til at frygte et nederlag i den afgørende delstat South Carolina. Med medvind i ryggen begyndte McCain at beskylde Bush for at lyve og for at ligne Bill Clinton. Det fik en smædekampagne mod McCain til at rulle. Uden afsender blev flyers, e-mails med videre spredt med budskaber om, at McCain var far til et afroamerikansk barn uden for ægteskabet. Der blev også spredt rygter om, at han var homoseksuel, mentalt ustabil, og at hans kone var narkoman. McCain tabte valget i South Carolina, og George W. Bush blev præsident.

I 2000 tabte John McCain primærvalget til George W. Bush efter en voldsom smædekampagne. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP
I 2000 tabte John McCain primærvalget til George W. Bush efter en voldsom smædekampagne. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP

  • I 2004 var John Kerry Demokraternes præsidentkandidat, og i valgkampen kritiserede han ofte den siddende præsident George W. Bush for Irakkrigen. Som senator havde Kerry dog selv stemt for, at Bush kunne bruge magt over for Iraks diktator Saddam Hussein. Efterfølgende stemte Kerry imidlertid nej til at bevilge omkring 600 milliarder kroner til den krig, der fulgte med. Det fik Bush og hans politiske rådgiver Karl Rove til at gå efter Kerry personlige karakter. Kerry blev blandt andet kaldt en vendekåbe, og han tabte valget.

John Kerry tabte præsidentvalget i 2004 til den siddende præsident George W. Bush. REUTERS
John Kerry tabte præsidentvalget i 2004 til den siddende præsident George W. Bush. REUTERS

  • I 2014 havde mange en fornemmelse af, at Hillary Clinton ville stille op til præsidentvalget i 2016. Her brugte den republikanske strateg Karl Rove et hospitalsbesøg som anledning til at sætte spørgsmålstegn ved Clintons mentale helbred. Hun blev indlagt for en blodprop, og da hun forlod hospitalet, havde hun briller på. Briller, som ifølge Rove var »briller kun for folk, som har lidt en traumatisk hjerneskade«. »Vi har brug for at vide, hvad det betyder,« sagde han til det amerikanske medie Politico.

Hillary Clinton er lige nu oppe imod Bernie Sanders i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat.
Hillary Clinton er lige nu oppe imod Bernie Sanders i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.