Paven går til angreb på aborten

Pave Frans kritiserer abort og kommer dermed folk i møde, der har kaldt paven for blødsøden over for abort.

Pave Frans
Pave Frans

VATIKANET: Abort er »rædselsvækkende«, siger Pave Frans.

Dermed kommer paven, som har siddet på posten i knap et år, konservative kritikere i den katolske kirke i møde. Kritikerne har beskyldt paven for ikke at tale hårdt nok imod aborter.

»Det er rædselsvækkende at tænke på, at der er børn, som er ofre for abort, og som aldrig vil se dagens lys,« sagde Pave Frans i en tale mandag, skriver Reuters.

Paven blev valgt i marts, men har siden holdt retorikken mod abort på et lavt blus. Han har ikke talt lige så hårdt imod abort eller lige så ofte, som hans forgængere pave Benedikt XVI og den afdøde Johannes Paul II. Begge prædikede ofte mod abort, hvilket den katolske kirke anser som mord.

Konservative, katolske kræfter blev ifølge Reuters i september oprørt, da Pave Frans i et interview med det religiøse magasin Civilta Cattolica sagde, at den katolske kirke er nødt til at distancere sig fra en »besættelse« af læren om abort, prævention og homoseksualitet.

Det kom også frem mandag, at Pave Frans har skrevet til 19 kardinaler, som han forventes at udpege i næste måned, og advaret om at undgå »verdslighed« og fester og i stedet bibeholde »et enkelt og ydmygt hjerte«, skriver AFP.

Pave Frans har tidligere advaret præster mod store armbevægelser og ukirkelig livsførelse i et forsøg på at gøre op med flere historier om overforbrug og bureaukrati i den katolske kirke.

»Du bør tage imod stillingen med opstemthed og glæde, men sørg for at denne følelse er langt fra ethvert udtryk for verdslighed og festlig markering. Det hører ikke til i den evangeliske ånd af nøjsomhed, ædruelighed og fattigdom,« skriver paven ifølge AFP i brevet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.