Pakistans lille bombehelt indstilles til pris

En pakistansk skoledreng fik heltestatus, da han blev dræbt i forsøget på at pågribe en bombemand. Nu har premierministeren indstillet ham til en tapperhedspris.

PAKISTAN: Den pakistanske skoledreng Aitazaz Hassan Bangash, der mandag døde i forsøget på at stoppe en bombemand på vej mod drengens skole, er nu indstillet til en tapperhedspris.

Det er Pakistans premierminister, Nawas Sharif, der ifølge Reuters har indstillet den heltemodige dreng til prisen.

»Shaheed (martyr, red.) Aitazaz’ heltemodige gerning reddede hundredvis af elevers liv og er et stærkt eksempel på tapperhed og patriotisme,« lyder det i en udtalelse fra premierministeren.

Mandag morgen stoppede Aitazaz Hassan Bangash en mand iklædt en bombevest, som var på vej ind på den skole i Khyber-provinsen, hvor drengen gik i niende klasse.

Ifølge Reuters nærmede manden sig skolen med en bombevest gemt under en skoleuniform, men elever bemærkede ham og blev mistænksomme, og derfor begyndte de at råbe op for at stoppe ham.

Et vidne fortæller til CNN, at han så Aitazaz Hassan Bangash kaste en stor sten mod manden, mens han løb frem for at gribe fat i ham. Aitazaz Hassan Bangash endte med at vælte manden omkuld, og i sammenstødet mellem de to gik bomben af og dræbte måde manden og den tapre skoledreng.

En sunni-muslimsk sekterisk gruppe, Lashkar-e-Jhangavi, har ifølge Reuters taget ansvar for angrebet.

Aitazaz Hassan Bangash far, Muhahid Ali, er stolt over sin søns gerning.

»Selvom jeg har mistet min elskede søn, fortryder jeg ikke det, han har gjort. Han har ydet en heroisk indsats, og jeg er stolt af hans mod,« siger faren til Reuters.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.