Oprørerne vinder fortsat terræn i Mali

Den franske militæraktion i Mali har ikke fået de militante oprørere til at stoppe fremmarchen.

Franske soldater på vej fra Bamako mod nord for at kæmpe mod oprørerne i Mali.
Franske soldater på vej fra Bamako mod nord for at kæmpe mod oprørerne i Mali.

MALI: Det franske militær og dets allierede har endnu ikke fået sat et aftryk på situationen, selv om de første soldater satte fødderne på malisk jord for at hjælpe landets regering i kampen mod oprørerne i sidste uge.

Den maliske hær har oplyst, at byen Konna er under militærets kontrol, men det er ikke tilfældet. Det har det franske militær ifølge BBC konstateret efter ankomsten til Mali.

Og oprørerne, der har indtaget størstedelen af det nordlige Mali, fortsætter fremmarchen. Mandag vandt de kontrollen over den centrale by Diabaly, lyder det fra en talsmand fra det franske militær.

I marts og april sidste år stormede de islamistiske Tuareg-oprørere - nogle med forbindelse til al-Qaeda - magtcentrene i flere byer i Nordmali og indførte Sharia-lovgivning.

Siden har oprørerne vundet så meget terræn, at præsidenten i den tidligere franske koloni i sidste uge bad Frankrig om militær assistance i kampen for at slå oprøret ned. Det sagde Frankrigs præsident »ja« til på betingelse af, at det udelukkende foregår inden for de rammer, som FNs resolution tillader.

Flere afrikanske nationer har tilkendegivet, at de vil hjælpe Frankrig og dermed Malis regering. Heriblandt Nigeria, der har besluttet at sende 900 soldater til Mali.

Folketinget gav tirsdag den endelige politiske godkendelse til, at Danmark kan sende et Hercules-fly til Mali for at hjælpe med at transportere franske soldater og materiel. Det danske transportfly og det tilhørende personel på 40 mand har i første omgang mandat til at være tre måneder i Mali.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.