Også i Holland konfiskerer man asylsøgeres værdier

Holland har på fire år inddraget værdier for over fem millioner kroner fra asylansøgere med arbejde.

Flygtninge og migranter i kø ved asyllejren Droomgaard i Kaatsheuvel nær Rotterdam.
Flygtninge og migranter i kø ved asyllejren Droomgaard i Kaatsheuvel nær Rotterdam.

Danmark har måttet lægge ryg til hård kritik fra andre lande for planerne om at inddrage værdier fra flygtninge. Så sent som i dag, mandag, måtte udenrigsminister Kristian Jensen (V) og integrationsminister Inger Støjberg stå skoleret og forsvare de danske planer overfor Europa-Parlamentet.

Men det er ikke kun i Danmark, Schweiz og visse tyske delstater, at asylansøgere med værdier selv må betale for deres ophold. Også i Holland har myndighederne gennem de seneste syv år haft mulighed for at inddrage værdier fra flygtninge. Det skriver The Guardian.

Ifølge regler fra 2008 skal asylansøgere med arbejde i Holland aflevere 75 pct. af deres indkomst til dækning af leveomkostninger på landets asylcentre, og samtidig har de pligt til at oplyse om opsparing og værdier, der kan inddrages.

De hollandske regler har over de seneste fire år indbragt organisationen, der driver de hollandske asylcentre, COA, over 700.000 euro (5,2 mio. kroner). Det viser tal fra organisationen selv ifølge The Guardian.

Ud over dele af lønnen fra flygtninge med arbejde, kan COA inddrage alle værdier over 5895 euro (ca. 44.000 kroner) for en enkelt person eller det dobbelte for en hel familie. Det gælder også personlige ejendele, hvor fx computere, mobiltelefoner og vielsesringe dog er undtaget.

I modsætning til praksis i Schweiz og til planerne i Danmark og de to tyske delstater, hvor asylsøgerne bliver - eller vil blive - afkrævet værdierne ved ankomst til grænsen, er det i Holland COA, der står for inddrivelsen af værdierne, når flygtningene er indkvarteret.

De 700.000 inddragede euro stammer ifølge COA primært fra lønninger, ikke fra konfiskerede værdigenstande. Asylansøgere i Holland har ret til at arbejde i op til 24 uger om året, når de har været i landet i seks måneder.

I en kommentar til de hollandske opkrævningsregler siger en talskvinde for det hollandske flygtningeråd ifølge The Guardian, at rådet bakker op om reglerne:

»Det er upassende at beslaglægge folks personlige ejendele, men når folk virkelig har betydelige værdier, er det rimeligt at fakturere dem for deres udgifter.«

Herhjemme ønsker regeringen at beslaglægge ethvert beløb over 10.000 kroner, mens man i Bayern og Baden-Württemberg har planer om at konfiskere værdier, der overstiger henholdsvis 750 euro (ca. 5600 kroner) og 350 euro (ca. 2600 kroner).

I Schweiz kræver man, at flygtninge udleverer beløb over 1.000 franc (ca. 6800 kroner), som de dog kan kræve tilbage, hvis de forlader inden for syv måneder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.