Østrig: Vi er ikke Tysklands ventesal

Østrigs kansler skyder med skarpt mod Angela Merkels enegang i flygtningepolitikken og kræver EU-fond til betaling for flygtninge.

Østrigs forbundskansler,socialdemokraten Werner Faymann, ankommer til pressemøde efter sit møde med EU-præsident Donald Tusk tirsdag.
Østrigs forbundskansler,socialdemokraten Werner Faymann, ankommer til pressemøde efter sit møde med EU-præsident Donald Tusk tirsdag.

Østrigs forbundskansler, socialdemokraten Werner Faymann, går  nu i åben krig mod Angela Merkels flygtningepolitik. Al støtte til kansleren i det store naboland i nord er  trukket tilbage.

»Tyskland må lægge sig fast på en dagskvote for flygtninge og hente dem direkte i Grækenland, Tyrkiet eller Jordan,« siger han til den østrigske avis Kurier

»Man kan ikke bare lade disse mennesker rejse 2.000 kilometer op gennem Europa og gøre Østrig til en ventesal for Tysklands flygtninge. Det vil vi modsætte os massivt,« sagde kansleren, der foreslår udstedelse af gennemrejse-certifikater ved ankomsten til Europa.

»Østrig kan og skal ikke være fordelingscentral for flygtninge. Det må stoppe nu,«  kræver kansleren, der selv modtog skarp  kritik fra tysk side, da Østrig indførte en fast overgrænse for, hvor mange flygtninge landet kan modtage. Grækerne har kritiseret de østrigske dagskvoter,som betyder at grænserne bliver flaskehalse for mennesker hele vejen gennem Balkan.

Werner Faymann mødtes i går med EU-præsident Tusk, som han meddelte, at det er nødvendigt med en fælles EU-fond til betaling for flygtninge:

»Hvis schengensamarbejdet skal fungere, som vi ønsker det, nytter det ikke at flygtninge fra Grækenland bare vinkes igennem til Østrig«, siger han. Og byrden skal ikke bæres alene af de lande, hvor flygtningen opholder sig

»Det er nødvendigt med en flygtningefond, som alle EU-medlemmer betaler til. Viljen til at betale var jo stor, da det handlede om at redde bankerne. Sådan bør det også være med flygtningene,« siger Fayman. Fonden skal betale for »Grækenlands beskyttelse af den ydre grænse og for omkostninger ved at  tage imod asylansøgninger«.

Østrig modtog sidste år 90.000 asylansøgninger, per indbygger er det flere end Tyskland. I år ventes tallet at nå 37.500.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.