Obama vinder Florida - og 332 valgmænd

Med næsten alle stemmer talt op i Florida erklærer amerikanske medier præsident Barack Obama for sejrherre i staten. Dermed får han 332 valgmandsstemmer.

USA: Fire dage efter præsidentvalget erklærer amerikanske medier præsident Barack Obama for vinder i Florida, hvor næsten alle stemmerne nu er talt op. Med Floridas 29 valgmandsstemmer bringer det præsidenten op på et samlet resultat på 332 mod den republikanske udfordrer, Mitt Romneys, 206 valgmandsstemmer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Florida var den sidste stat, hvor resultatet var tvivlsomt, fordi man stadig manglede at optælle stemmerne i tre distrikter.

Ifølge tal fra myndighederne i Florida står Obama til at få 50,01 procent af stemmerne i staten mod Romneys 49,13 procent. Kun 74.000 stemmer adskiller de to.

Med sejren i Florida tog Obama alle svingstaterne med undtagelse af North Caroline, som han vandt snævert i 2008.

Allerede torsdag var det Demokratiske Parti i Florida ude at lykønske præsidenten med sin sejr i staten.

Hver amerikansk stat repræsenterer et antal valgmandsstemmer, og der skal i alt 270 valgmandsstemmer til for at vinde det amerikanske præsidentvalg.

BNB/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.