Obama må overvinde skepsis og modstandere i Mellemøsten

Præsident Obama har skuffet de enorme forventninger i den arabiske verden. Et genvalg af ham vil måske kunne påvirke Israels kommende valg og kunne give fredsprocessen ny luft.

En ny præsidentperiode for Obama kan direkte påvirke det kommende israelske valg og måske endda undergrave Netanyahus position
En ny præsidentperiode for Obama kan direkte påvirke det kommende israelske valg og måske endda undergrave Netanyahus position
AMMAN/JERUSALEM: Israel 2012 ville være "rød". En række meningsmålinger op til USAs præsidentvalg har vist, at et klart flertal af de adspurgte israelere foretrækker Mitt Romney som den kommende amerikanske præsident. Den republikanske præsidentkandidat har i sin kampagne gjort alt for at bringe Israel på banen som et valgtema, og det har givet genlyd i Israel i en grad, så det kan få indflydelse på israelernes eget valg til Knesset dagen efter den amerikanske præsident sværges ind 21. januar.

»Jeg vil påstå, at aldrig i historien har Israel haft en så prominent rolle under et amerikansk valg. Det har været erklæringer, det har været et emne i debatterne, der har været valgreklamer, og aldrig før har Israel været med i TV-spots, der har været brugt af begge kandidater,« siger Eytan Gilboa, der leder af Skolen for Kommunikation og Centret for International Kommunikation på Bar-Ilan universitetet i Israel.

I USA har præsident Barack Obama ifølge meningsmålingerne fastholdt Demokraternes i historisk perspektiv solide greb om de amerikansk- jødiske vælgere, men fra Israel sendte vælgere med amerikansk pas et klart mandat tilbage over Atlanten til republikaneren Romney.

Farlig kurs for Israel

Den anerkendte israelske professor og ekspert i det amerikansk-israelske forhold mener, at mange israelere har varmet sig ved opmærksomheden og præsidentkandidaternes kamp om israelernes gunst, men han advarer om, at det er en farlig kurs for Israel.

»Jeg synes, at det er en negativ udvikling. I mere end tre årtier har Israel været et emne med støtte på tværs af partierne. Demokrater ville sige til mig, at de var uenige med Republikanerne om næsten alt, men at de altid var enige om Israel. Det ville være meget bedre for Israel, hvis det fortsatte på den måde med bred støtte på højt niveau,« siger Gilboa.

Ingen forventer, at USA uanset om det er en demokratisk eller republikansk præsident i spidsen vil droppe den intensive støtte til Israel. Både historisk og strategisk har alliancen været en hjørnesten i USAs udenrigspolitik, men professor Gilboa henviser til de meget omtalte dårlige personlige relationer mellem præsident Obama og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

»Obamas folk har fortalt mig, at de er meget vrede over Netanyahus hjælp til Romney,« siger han.

 

Anspændt forhold

Hvis Netanyahu bliver genvalgt i januar, som alle meningsmålinger peger på i øjeblikket, kan det betyde et meget anspændt forhold mellem de to, som også kan få konkrete konsekvenser, siger professoren:

»Vi bør forvente spændinger og uenighed i hvert fald de første to år. Obama skal til at tænke på sin plads i historien og vil måske presse på for fredsforhandlinger og en ny politik i Mellemøsten i stedet for den nuværende, der ikke virker. Jeg tror heller ikke, at Obama vil gøre noget ved Iran trods sin retorik. Det forgiftede forhold mellem ham og Netanyahu kan gøre det meget svært at nå til enighed.«

Hvis altså Netanyahu genvinder magten med sin højre-religiøse koalitionsregering i januar. En ny præsidentperiode for Obama er ikke bare dårlig nyt for den israelske premierminister. Det kan direkte påvirke det kommende israelske valg og måske endda undergrave Netanyahus position, siger Gilboa.

Han mener, at præsident Obama vil have en række muligheder for at tage "hævn" over Netanyahu og vise sin støtte til mulige ledere af den centrum-venstre regering, som han vil foretrække i Israel.

»Obama ønsker helt klart, at Netanyahu mister regeringsmagten i Israel,« siger Gilboa.

Dæmpet begejstring i Mellemøsten

I den arabiske verden forventes et genvalg af præsident Obama at blive modtaget positivt men med dæmpet begejstring. For fire år siden var der en nærmest euforisk stemning blandt mange i den arabiske verden efter otte år med Irak-krig og muslimsk-amerikanske konfrontationer.

Forventningerne var enorme, og de er langt fra blevet opfyldt. Obama har trukket de amerikanske styrker ud af Irak, men han har - i hvert fald indtil sit genvalg - nærmest helt opgivet at sætte gang i de forhandlinger om tostatsløsning for israelere og palæstinensere, som han blandt andet har "lovet" fra FNs talerstol. Han er også blevet set som fodslæbende under det såkaldte "arabiske forår", hvor især passiviteten omkring blodbadet i Syrien kritiseres i øjeblikket.

Oraib Al Rantawi, leder af Jordans Al-Quds Center for Politiske Studier, mener ikke, at det vil få den store betydning for Mellemøsten, om det bliver den ene eller den anden af de to præsidentkandidater, der bliver valgt.

Han påpeger, at det vil blive et problem for Jordan, hvis hele spørgsmålet om en tostatsløsning for palæstinensere og israelere bliver sat på "pause", som Romney signalerede vil være hans holdning som præsident. I en videosekvens, der blev lækket under valgkampen, siger han til nogle af sine donorer under et lukket møde i valgkampen, at "palæstinenserne ikke er interesserede i fred", og at det derfor er bedst bare at sparke bolden ned ad banen og se, om et eller andet uventet vil dukke op.

»Det palæstinensiske spørgsmål er et vigtigt internt, politisk emne for Jordan, og Jordan vil være meget bekymret over det, hvis der slet ingenting sker. Men Jordan har et meget tæt forhold til USA, og det vil ikke ændre sig, uanset om det bliver en Republikansk eller Demokratisk præsident,« siger Rantawi.

Omvendt har Obama i realiteten heller ikke kunnet flytte fredsprocessen ud af stedet. Rantawi understreger, at Obamas første fire år ved magten for ham har været en stor skuffelse, når han "genlæser hans tale fra Cairo". Her udstak den dengang nyvalgte Obama store visioner for afgørende ændringer i Mellemøsten. I stedet er blandt andet forhandlingerne mellem den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, gået helt i stå, mens Obama-administrationen reelt helt har opgivet det tidlige pres i sin præsidentperiode for at få forhandlinger i gang ved, at få den israelske regering til at stoppe byggeri i bosættelser, udstikke mulige grænser eller anerkende forhandlinger på basis af "1967-grænser".

»Måske vil der kunne ske noget omkring Syrien med Obama som genvalgt præsident. Jeg er ikke sikker, men med Romney så det helt umuligt ud. Han havde ikke nogen at tale med, når han så Rusland som fjende, Kina som økonomisk fjende og Iran som djævelen,« siger Rantawi.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.