Obama er klar med nye stramninger af våbenlov

Den amerikanske regering vil øge kontrollen med psykisk syges adgang til skydevåben. Obama har tidligere haft yderst svært ved at stramme våbenloven.

USA: Der skal strammes op på den lette adgang til skydevåben i USA.

Det er meldingen fra den amerikanske regering, der ifølge Reuters er parat med to nye forslag, der handler om at indføre restriktioner for psykisk syges adgang til våben. Samtidig lægger forslagene op til at gøre det lettere for myndighederne at registrere informationer om våbenkøberens mentale sundhedstilstand.

Håbet er, at disse tiltag vil betyde færre massakrer begået med skydevåben.

»Regeringens to nye tiltag skal hjælpe til at sikre, at bedre og mere pålidelig information bliver opfanget af systemet for baggrundstjek,« oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Præsident Barack Obama forsøgte allerede sidste år at indføre en strammere våbenlovgivning i kølvandet på tragedien i byen Newtown, hvor 20 skolebørn og seks voksne i 2012 blev dræbt på Sandy Hook Elementary School. De fleste af de stramninger, hans regering foreslog, blev imidlertid skudt ned af Kongressen.

Også den magtfulde våbenorganisation National Rifle Association (NRA) har kæmpet for at bibeholde en liberal våbenlovgivning, der af mange amerikanere opfattes som værende en vigtig del af landets identitet, og som tilmed er beskyttet i den amerikanske grundlov. Det betyder, at Obama og hans regering har yderst svært ved blot at forbyde den relativt lette adgang til skydevåben, og den har derfor i stedet især fokuseret på at sikre bedre baggrundstjek af de personer, som køber et våben.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.