Nyudnævnt COP19-vært anklages for at være »klimaskurk«

Polen skal være vært for næste års klimatopmøde. Det bekymrer Greenpeace, som anklager polakkerne for at have udvist »dårlig stil« i forhold til at beskytte klimaet.

QATAR: Det bliver Polen, som til næste år skal afholde klimatopmødet COP19. Det er netop blevet afgjort på det igangværende COP18 i Qatars hovedstad, Doha.

Det huer imidlertid ikke miljøorganisationen Greenpeace, der kalder Polen for en »klimaskurk«.

- Vi er stærkt bekymrede over udsigterne til, at Polen skal være vært for klimaforhandlingerne næste år. I disse tider, hvor vi har så desperat brug for handling, behøver vi et værtsland, som er stærkt dedikeret til at beskytte klimaet samt i stand til at finde kompromisser og lukke aftaler. Men på disse områder har Polen vist en ekstremt dårlig stil indtil videre, siger Tove Maria Ryding, kampagnemedarbejder i Greenpeace.

Polen har på COP18 netop gjort det klart, at man ikke er indstillet på at afgive nogen af sine udledningstilladelser, da de ifølge miljøminister Marcin Korolec er »en suveræn ret«.

Landet har tidligere i år stillet sig i vejen for EUs klimakøreplan, der skulle opstille delmål for CO2-reduktionen frem mod 2050, og Greenpeace anklager desuden Polen for at blokere for, at EU støtter et forslag om at skære overskydende CO2-kreditter (”varm luft”) ud af Kyoto Protokollens anden forpligtelsesperiode.

- Det er utroligt at opleve Polen sidde lige nu og blokere fremdriften til klimamødet i Doha og så i samme åndedrag tilbyde at være værter for næste års møde. Hvis Polen skal blive en troværdig vært, må de ændre kurs og stoppe deres kamp for at fylde Kyoto Protokollen med overskydende CO2-udledningstilladelser, som truer med at underminere den globale klimaindsats i årevis fremover, siger Tove Maria Ryding.

Hun mener, at resten af EU bør arbejde for at få Polen til at give sig på klimaområdet.

- De andre EU-lande er nødt til at presse Polen hårdere. Hvis intet andet virker, kan de progressive lande køre Polen over via afstemning. Klimaet har ikke tid til at vente på årelange diskussioner.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.