Nyt lavpunkt for græsk økonomi

Mens den græske stat er i gang med at købe egen gæld tilbage med rabat, kvitterer Standard & Poor’s med historisk dårlig kreditvurdering af landets økonomi.

Den græske økonomi er helt til rotterne. Det konkluderer kreditvurderingsfirmaet Standard & Poor’s, der onsdag nedgraderede den i forvejen ringe kreditvurdering fra CCC til »Selective Default«. Det kan oversættes til »delvis betalingsstandsning«.

Nedgraderingen kommer, mens Grækenland er gået i gang med at købe egne statsobligationer tilbage fra private investorer. Den græske stat forsøger dermed at købe en del af landets gæld tilbage fra private investorer med stor rabat. Grækenland satser på at købe statsobligationer for milliarder tilbage til discountpris.

Tilbagekøbet er en betingelse for, at Grækenland kan opnå lån svarende til 325 milliarder kroner, som skal afværge en statsbankerot.

Ifølge Reuters vil Stardard & Poor’s overveje at hæve vurderingen af Grækenlands økonomi tilbage til CCC, når tilbagekøbet af statsobligationerne er afsluttet. Det forventes at ske efter 17. december.

Gælden i den græske statsøkonomi svarer til 180 procent af landets bruttonationalprodukt, BNP. Målet er at nedbringe gælden til 124 procent af BNB i 2020.

Grækenland har haft karakteren CCC hos Standard & Poor’s siden juli 2011.

BNB/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.