Ny gruppevoldtægt ryster Indien

To indiske teenagepiger er blevet fundet hængt i et træ, efter de angiveligt er blevet gruppevoldtaget. Indisk politi formoder, tre brødre står bag.

ARKIVFOTO. To indiske piger er blevet massevoldtaget og hængt i et træ. Det formodes, at tre brødre står bag. På billedet fra april demonstrerer indbyggere i Delhi mod regeringen og mod voldtægter af piger fra lavere kaster.
ARKIVFOTO. To indiske piger er blevet massevoldtaget og hængt i et træ. Det formodes, at tre brødre står bag. På billedet fra april demonstrerer indbyggere i Delhi mod regeringen og mod voldtægter af piger fra lavere kaster.

INDIEN: To indiske kusiner på henholdsvis 14 og 16 år er blevet massevoldtaget og hængt i det nordlige Indien. Det oplyser myndighederne ifølge CNN.

Det dødelige overfald fandt sted tirsdag aften i en landsby i distriktet Budaun i delstaten Uttar Pradesh. Pigernes familie har beskyldt tre brødre for voldtægt og mord, oplyser direktøren for det lokale politi, R.K.S. Rathore.

»Gerningsmændene og ofrene er fra den samme by,« siger han til CNN

En af de tre brødre er anholdt, og politiet er på jagt efter de andre to.

Også en politibetjent er anholdt i sagen mistænkt for at forsøge at dække over gerningsmændene.

Voldtægt af kvinder i Indien har været i søgelyset, siden en 23-årig kvinde blev brutalt gruppevoldtaget af en flok mænd på en bus i hovedstaden New Delhi i december 2012. Kvinden døde senere af sine kvæstelser, og sagen udløste landsdækkende og international forargelse.

Selv om det indiske parlament siden har skærpet straffene for voldtægtsforbrydere og inkluderet dødsstraf i de nye love om voldtægt og overgreb mod kvinder, bliver gruopvækkende tilfælde ved med at dukke op.

I januar blev en 51-årig dansk kvinde gruppevoldtaget af seks mænd i New Delhi.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.