Nu mærker Merkel suset fra øst

Alternative für Deutschland vil stikke en øretæve til Angela Merkels flygtninge­politik og sende en advarsel til de etablerede partier i Tyskland. Før Supersøndagens valg i tre af de 16 tyske delstater står det indvandrings­kritiske parti til et rekordresultat i Østtyskland.

Udlændingepolitikken og kansler Angela Merkel – eller »Mutti Multikulti« – er blevet symbolet på alt, hvad Alternative für Deutschland vil bekæmpe. Søndag er der landdagsvalg i tre tyske delstater, og AfD står til massiv fremgang i østtyske Sachsen-Anhalt. Arkivfoto: Sebastian Kahnert/EPA
Udlændingepolitikken og kansler Angela Merkel – eller »Mutti Multikulti« – er blevet symbolet på alt, hvad Alternative für Deutschland vil bekæmpe. Søndag er der landdagsvalg i tre tyske delstater, og AfD står til massiv fremgang i østtyske Sachsen-Anhalt. Arkivfoto: Sebastian Kahnert/EPA

MAGDEBURG: Denne fredag eftermiddag i den østtyske by Magdeburg er to unge tørklædeklædte kvinder standset op på pladsen foran byens centrale indkøbscenter for at diskutere indvandring med lokale repræsentanter for Alternative für Deutschland (AfD).

»Bare fordi Tyrkiets præsident Erdogan siger, at der ikke er forskel på islam og islamisme, betyder det ikke, at jeg er salafist,« siger en af de to unge kvinder til AfD-medlemmet Ireneusz Cichocki, der har udtrykt bekymring for en radikal, tysk salafists indflydelse på det tyske samfund.

Der er to dage til det afgørende delstatsvalg i Sachsen-Anhalt, der kan blive en milepæl for Alternative für Deutschland. Sammen med Supersøndagens valg i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz har valget i Sachsen-Anhalt udviklet sig til højspændt og dramatisk afstemning om kansler Angela Merkels flygtningepolitik.

Flere tyske kommentatorer taler om et skæbnevalg, der kan udvikle sig til en grum ydmygelse af de tyske regeringspartier.

Hvis prognoserne holder stik, vil det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland slå partiets egne rekorder og storme ind i landdagen med sit hidtil bedste resultat, siden partiet blev stiftet i 2013. Aktuelle meningsmålinger viser, at Alternative für Deutschland står til omtrent 20 pct.

De tyske medier taler om en voldsom højredrejning, og selv de lokale partimedlemmer virker overraskede.

Et alternativt Tyskland

54-årige Ireneusz Cichocki med de polske rødder er medlem af Tysklands fremstormede højreparti Alternative für Deutschland og er rejst fra hjembyen Essen i vest til Magdeburg i øst for at hjælpe til i valgkampens sidste fase. Han rækker valgbrochurer til nysgerrige borgere og debatterer lystigt og intenst med de to muslimske piger, der stiller kritiske spørgsmål. Bag ham hænger en gigantisk valgplakat med delstatens CDU-ministerpræsident Rainer Haseloff, der kun lige knap og nap kan regne med at holde fast i regeringsmagten.

Mens Ireneusz Cichocki advarer kvinderne mod forsøg på at indføre sharialovgivning i Tyskland, har partiets lokale kandidat til landdagen indfundet sig ved kampagnebordet. En lille nål med AfDs lyseblå, hvide og røde partilogo pryder hans brune kasket.

Frank Pasemann er AfD-kandidat i sin østtyske hjemby, Magdeburg, og han forudser voldelige optøjer, hvis der ikke i en fart kommer styr på ?flygtningekrisen i Tyskland. Foto: Troels Heeger
Frank Pasemann er AfD-kandidat i sin østtyske hjemby, Magdeburg, og han forudser voldelige optøjer, hvis der ikke i en fart kommer styr på ?flygtningekrisen i Tyskland. Foto: Troels Heeger

I november 2015, da flygtningekrisen for alvor tog fart, meldte Frank Pasemann sig ind i Alternative für Deutschland. Ingen af de etablerede partier har taget Tysklands fremtid alvorligt, og det kan ende galt. Meget galt, forklarer han til Berlingskes udsendte.

»Vi har taget imod mere end halvanden million mennesker i Tyskland. Og ingen aner, hvem de er, fordi ingen har gjort sig den anstrengelse at tjekke deres papirer,« siger han. »Hvis vi ikke finder en snarlig demokratisk løsning på de problemer, vil vi kunne risikere, at det kommer til voldelige optøjer.«

Tråden tilbage til oprøret i DDR

Før Murens fald var Frank Pasemann medlem af borgersammenslutningen Neues Forum, der med fredelige midler medvirkede til at bringe de østtyske statsledere på bedre tanker.

I dag ser han en lige linje fra de folkelige protester mod DDR-regimet, der i 1989 førte til Berlinmurens fald, til den indgående utilfredshed med Merkel og den politiske elite, som først og fremmest trives i Østtyskland. Østtyskerne finder sig ikke i noget. De er vant til at gå på gaden og lægge pres på magthaverne med ønsket om en fredelig revolution.

»Det handler ikke kun om flygtninge. Det handler om meget mere. Om politikerlede. For 25 år siden gik vi på gaden for at afskaffe et socialistisk system. Det klarede vi uden tab af menneskeliv,« siger Frank Pasemann.

Han mener, at de tyske socialdemokrater kan stå foran et kollaps, der svarer til den østtyske statssocialisme.

Hurtige udvisninger

Det var ikke ønsket om en total revolution, der stod øverst på programmet, da Alternative für Deutschland i 2013 blev stiftet som eurokritisk parti af en flok sydtyske økonomiprofessorer.

Efter en række drabelige magtkampe har partiet på mindre end to år forvandlet sig til et indvandringskritisk protestparti. Med flygtningekrisen er det unge parti blevet katapulteret ind i rollen som magtfaktor, der både kan true og påvirke de store tyske folkepartier, socialdemokraterne og Merkels konservative kristendemokrater.

Sachsen-Anhalts konservative ministerpræsident var indtil for ganske nylig tilhænger af Merkels politik om de åbne arme. Haseloff talte om velkomstkultur, om nødvendigheden af tålmodighed. Men den voksende opbakning til AfD fik Haseloff til at miste tålmodigheden og kræve øvre grænser for antallet af asylansøgere i Sachsen-Anhalt.

Siden sidste efterår har delstaten taget lidt mere end tre pct. af de nyankomne flygtninge og asylansøgere i Tyskland, ca. 41.000 personer. Det er ikke mange, medgiver Frank Pasemann, men problemet er, at uberettigede asylansøgere efter hans mening ikke udvises hurtigt nok. Det er det, han vil gøre noget ved, hvis han bliver valgt til landdagen.

»Vi har en kompliceret og langvarig asylbehandlingsproces. Det tager lang tid at vurdere, om folk er flygtninge eller politisk forfulgte. Det kan vare mellem tre og seks måneder. I Magdeburg er der 1.000 afviste asylansøgere, der ikke er blevet udvist. Hvorfor skal man så i det hele taget have en ansøgningsproces,« spørger Frank Pasemann, som slår fast, at han som noget af det første vil arbejde for at sende de afviste ansøgere tilbage. Hvis han bliver valgt ind.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.