Nu er Brexit-vennerne nervøse over den EU-begejstrede, konservative eks-finansminister

Brexit pressede George Osborne ud på et politisk sidespor men en redaktør-post for en London-avis kan være en platform til både at tale EUs sag og få hævn over de konservative partifæller.

Godt lønnede bijob til George Osborne fik politiske kolleger til at løfte øjenbrynene. Nu vil han være redaktør for en avis samtidig med, at han fortsætter som politiker, og mange spekulerer på, om der ligger en større plan bag. Foto: AFP 
Godt lønnede bijob til George Osborne fik politiske kolleger til at løfte øjenbrynene. Nu vil han være redaktør for en avis samtidig med, at han fortsætter som politiker, og mange spekulerer på, om der ligger en større plan bag. Foto: AFP 

For blot et år siden var den tidligere finansminister George Osborne den næstmægtigste mand i britisk politik. Han stod på spring til at overtage den premierministerpost, som David Cameron snart ville give fra sig. Både fjender og venner så nervøst til, mens de spekulerede på, hvad der ventede sig bag Osbornes smil, der til tider er blevet karakteriseret som djævelsk i sammenhæng med finansministerens benhårde nedskæringspolitik og nådesløse, politiske rænkespil.

Nu skal Osborne være chefredaktør. Han overtager styringen af gratisavisen London Evening Standard, og han har ifølge The Daily Telegraph erklæret, at han sagtens kan forene det job med fortsat at være medlem af Underhuset.

»Jeg er stolt over, at være et konservativt parlamentsmedlem, men som leder af et hold dedikerede og uafhængige journalister vil vi kun have den ene interesse at give en stemme til alle i London. Vi vil være frygtløse som avis i kampen for deres interesser,« lød det fra Osborne.

»Vi vil bedømme hvad regeringen, Londons politikere og de politiske partier gør i forhold til denne simple test: Er det godt for vore læsere og godt for London? Hvis det er, vil vi støtte dem. Hvis det ikke er, vil vi straks sige det.«

Nogle traditionelle fjender klør sig undrende i håret, mens partifæller raser. Ingen ved rigtig, om tidligere forbundsfæller nu har noget at være bange for, og om tidligere modstandere kan få en uventet forbundsfælle.

Brexit-afstemningen i juni sidste år kuldkastede fuldstændigt Osbornes magtspil. Cameron gik af, men som regeringens mest overbeviste og åbenlyse EU-tilhænger var premierministerposten ikke længere ledig for Osborne. Faktisk var der ikke plads til ham overhovedet i den nye regering. Nogle britiske medier har dvælet ved, at den nye premierminister, Theresa May, syntes at finde en særlig nydelse ved at sikre, at alle forstod, at Osborne blev fyret og ikke selv trak sig. De to havde begge tilhørt regeringens inderkreds under Cameron gennem seks år.

Siden har Osborne fundet sin plads på de bagerste rækker i Underhuset og kun få gange taget ordet. Til gengæld har det vakt opsigt, at eks-finansministeren har tjent rigtig godt på at holde taler for internationale finansfolk og som rådgiver for det kæmpestore investeringsfirma »BlackRock«.

Med lønnen for redaktørposten er Osbornes indtægt for diverse bijob siden Brexit vurderet til at være omkring 15 millioner kroner ud over politikerlønnen på mere beskedne 630.000 kroner. Det har ført til anklager om interessekonflikter, og Underhusets etikudvalg vil nu se på rimeligheden i den udbredte praksis med parlamentsmedlemmers lønnede bijob. Konservative partifæller er heller ikke imponeret. Ifølge The Sunday Times udsendte den tidligere partileder Iain Duncan Smith et billede fra filmen ”Wall Street” på WhatsApp med teksten: »Hmmm…. Hvorfor tænker jeg hele tiden på Gordon Gekko … grådighed er godt«.

Faktisk tjener Osborne i forvejen langt mere på sine taler og finansrådgivning, end redaktørjobbet på Evening Standard med redaktionsmøder om morgenen inden det politiske arbejde. Men Duncan Smith og andre af Osbornes hårdeste, konservative kritikere førte an i Brexit-kampagnen. Ifølge The Daily Telegraph er de bekymrede ved udsigten til, at den EU-begejstrede Osborne får en avis som talerør. Det bliver ikke svært at tale EUs sag  på vegne af læserne i en London-avis, og flere partifæller har luftet kritik af, at Osborne samtidig kan følge med i de interne, konservative debatter og det taktiske spil i regeringen.

»Hvis nogen tror, at han nu vil koncentrere sig om at tjene penge og forbereder sig på at forlade den politiske scene i britisk politik, burde de forberede sig på det diametralt modsatte,« siger en af Osbornes støtter anonymt til Sunday Times.

Andre hæfter sig ved, at Osborne tilsyneladende kommer godt ud af det med Londons Labour-minister Sadiq Khan. Den tidligere Labour-leder Tony Blair har talt positivt om redaktør-udnævnelsen, og i et yderligere tvist skal Osborne også i modsætning til Cameron fortsat være på venskabelig fod med den tidligere konservative justitsminister Michael Gove, der anførte Brexit-kampagnen. Gove blev ligesom Osborne politisk slagtet af May. Og Gove fik i øvrigt ifølge flere beretninger Boris Johnson med på Brexit-linjen ved en middag, hvor de to sad sammen med Osbornes nye chef og Evenings Standards russiske milliardær-ejer, Evgeny Lebedev.

Ikke alle brikker passer sammen, og mistanken om en intrige kan virke uigennemskuelig. Men i britisk politik føler ingen sig sikre, når Osbornes djævelske smil lurer i baggrunden.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.