Normalt er her stille, meget stille

En gang hvert fjerde år sætter den amerikanske landbrugsstat Iowa dagsordenen for den politiske debat, når indbyggerne som de første stemmer til primærvalgene. Kandidaterne er strømmet til, men resten af tiden er der stille i den midtamerikanske stat.

Lad det være sagt med det samme. Staten Iowa eksisterer kun i omverdenens bevidsthed hvert fjerde år. Resten af tiden har amerikanerne glemt alt om denne midtamerikanske landbrugstat, hvis væsentligste bidrag til menneskeheden påstås at være opfindelsen af skiveskåret franskbrød. Så er det sagt med så uvenlige ord, som man kan. Og amerikanerne er ikke venlige, når de skal portrættere en stat, der ikke er kendt for ret meget ud over landbrugsprodukter og eksporten af de legendariske John Deere- traktorer.

Lige nu er det højsæson i medierne for Iowa af en eneste grund: Staten er den første, der stemmer ved de såkaldte primærvalg forud for præsidentvalget i november. Det sker mandag. Resultatet kan derfor løfte lidt af sløret for, hvem der har chancen for at blive USAs næste præsident. Derfor er Iowa på alles læber hvert fjerde år. Og selv om staten har 3,2 mio. indbyggere, var det reelt 121.000 vælgere, der stemte ved sidste primærvalg i 2012. Så få og så magtfulde.

For valgprocessen i denne stat er uden underdrivelse en af de mest langvarige, der findes. Ud over at lade sig registrere som vælger, som er en indsats i sig selv, så skal man forberede sig på at tilbringe flere timer i et lokale sammen med andre kandidaters vælgere og stemme, efter at have hørt alenlange argumenter for og imod en kandidat. For i Iowa er det ikke bare et valg. Det er et caucus, hvor de, der deltager, står i hvert sit hjørne i en skole, et privat hjem eller i et forsamlingshus afhængig af, hvem de støtter. Og som aftenen skrider frem, skifter man plads, alt efter hvilke argumenter man synes lyderbedst, indtil man til sidst står det sted, man vil. Og derefter bliver stemmerne afgivet. Det er demokraternes måde at gøre det på.

Demokraten Bernie Sanders til vælgermøde i Music Man Square i Mason i Iowa. Foto: Brendan Hoffman
Demokraten Bernie Sanders til vælgermøde i Music Man Square i Mason i Iowa. Foto: Brendan Hoffman

Republikanerne mødes også lignende steder og hører på argumenter. Men der stemmer man dog hemmeligt ved at lægge et stykke papir med den foretrukne kandidats navn i en stemmeboks.

Og for at være med skal man ovenikøbet trodse Iowas diabolske vejrsystemer. Om vinteren er staten ofte skjult af enorme snemængder. Sommeren er kort, varm og fugtig. På Iowas statsuniversitets hjemmeside er der en hel side om vejret med gode råd til de studerende, der ankommer fra andre dele af USA. »Husk varme sokker. Sandaler går ikke i Iowa«, hedder det i et forsøg på at forberede de tilflyttende studerende på, at deres forældre har betalt for et universitetsophold i et af de mest landlige stater i USA. Den kan de så tænke lidt over. For kulden er bidende otte måneder om året, og om sommeren skal man – ud over en ulidelig hede – tage sig i agt for tornadoer. Velkommen til Iowa, står der på hjemmesiden.

Og for at fuldende portrættet af Iowa, så husker mange amerikanere i de mere sofistikerede byer på øst- og vestkysten følgende præsentation i en valgvideo fra midtvejsvalget i 2014:

»Mit navn er Joni Ernst. Jeg er vokset op på en gård og ved, hvordan man kastrerer grise. Når jeg kommer til Washington, så ved jeg, hvordan man skærer flæsket væk«. Sådan lød det fra statens nu berømteste republikanske senator, Joni Ernst. Hun er for amerikanerne blevet indbegrebet af det USA, som var engang.

Det er en landbrugsstat, hvor befolkningen er dybt religiøs og stærkt konservativ med et stort kærlighedsforhold til USA og Gud. Statens intellektuelle kan trøste sig med, at forfatteren Kurt Vonnegut har boet der. Ganske vist er John Wayne også født der, men det understeger kun, at iowanerne ejer det særlige DNA, som har skabt USA. Viljen og styrken til at bygge noget op af ingenting.

Det er let at gøre grin med Iowa. Men hvis begrebet »ur-demokrati« overhovedet har en berettigelse, så er det i den form, man har der og i enkelte andre delstater i USA. Det tilgodeser, som amerikanske kommentatorer siger, et gammelt princip om at møde op, diskutere og træffe en beslutning på stedet. Så derfor er Iowa også blevet kendt, fordi man holder fast i nogle elementære traditioner ved det at stemme i et demokrati.

Men republikanernes 11 og demokraternes tre kandidater skal ikke vide sig sikre på, hvem folk i Iowa stemmer på. Favoritten hos demokraterne er her socialisten Bernie Sanders med den pragmatiske Hillary Clinton på andenpladsen. Hos republikanerne er det partiets udisciplinerede kandidat, den texanske senator Ted Cruz, der har førertrøjen på. Han tilhører partiets højrefløj og Tea Party-bevægelsen og har endvidere ry for at gå sine helt egne veje og ikke ville samarbejde med nogen – heller ikke sine partikolleger i Kongressen.

Hillary Clinton i  Marshalltown, Iowa. Foto: Larry W. Smith
Hillary Clinton i Marshalltown, Iowa. Foto: Larry W. Smith

Og så milliardæren Donald Trump, der er kandidaten, der påstår, at intet kan skade hans valgkamp. Han kan sige lige, hvad han vil uden at miste stemmer, siger han. Som han sagde forleden. »Jeg kan skyde en mand midt på 5th Avenue og ikke miste stemmer ved det«. Dermed er der lagt op til en meget farverig slutspurt i Iowa. På republikanernes side mellem en Ted Cruz, som står stærkt i den religiøse stat, og en Trump, som har vækket en ny vælgerskare i USA. De bange, de usikre, de frustrerede og vrede.

Netop på grund af Iowas indviklede valgsystem er det interessante ikke altid, hvem der vinder caucus-valget. Det er mere, hvem der klarer sig godt, og hvem der ikke klarer sig godt. Og så det faktum, at de fleste kandidater bruger en stor del af deres tid i Iowa. Ofte op til flere måneder før valget for at vinde de få vælgere, der er, over på deres side og dermed give amerikanerne det første indtryk af, hvem de er, og hvilke visioner de har for USA. For hvis man vindereller bliver nummer to, så betyder det, at man får utrolig meget reklame og medvind ved de kommende valg. For de følgende måneder skal samtlige 50 amerikanske stater stemme til primærvalgene, og det næste er allerede 9. februar i New Hampshire.

Iowa er en hvid stat. Det er en konservativ stat. Det er første og fremmest en religiøs stat, hvor en person som Ted Cruz har flere chancer end en Donald Trump, der har sendt forvirrende signaler om sit forhold til Gud. Trump er ovenikøbet blevet fanget i at citere biblen forkert. Det har fået en bibelkyndig person som Cruz til at håne ham offentligt.

Republikaneren Donald Trump i Marshalltown, Iowa. Foto: Brian Snyder
Republikaneren Donald Trump i Marshalltown, Iowa. Foto: Brian Snyder

Trump er gået til modangreb, går i kirke, besøger kristne universiteter og understreger, at grunden til, at han har fortalt, at han ikke søger Gud om tilgivelse, er, at han faktisk ikke synder så meget. En væsentlig ændret forklaring fra tidligere, hvor han lidt morsomt fortalte, at han have et afslappet forhold til Gud.

»Der er ingen grund til at forstyrre ham med småting«, som han sagde på flere amerikanske TV-stationer.

Religionen betyder noget. Det er en stat, hvor man ofte bruger det meste af søndagen på at gå i kirke. Det Gamle Testamente er levende for folk i staten, og det er ikke unormalt, at kirkegangen tager flere timer. Langt over 80 procent af folk i Iowa tror på Gud. Det får også politikere som Hillary Clinton og Bernie Sanders til at tage de religiøse spørgsmål alvorligt. For de kristne i Iowa tager troen alvorligt, og de mest troende er samtidig også de mest politisk aktive. Så det er klogt at gå i kirke, når man er i Iowa. Hvis man vel at mærke vil vinde valget. Og det er klogt under alle omstændigheder.

For i løbet af fire til fem uger begynder kampen om mange af sydstaterne, hvor de religiøse spørgsmål også spiller en rolle. Så kandidaterne kan lige så godt vænne sig til det.

Der er tre måder at forlade valget i Iowa på, skriver The Washington Post. På første klasse, på økonomiklasse eller på ventelisten. Hvis man kommer ind på fjerdepladsen, kan man lige så godt give op. Så er der ikke mere at gøre. Og hvis man ikke vinder en af de tre første pladser i New Hampshire en uge senere, så bliver det meget svært at komme igen, konstaterer avisen.

Republikaneren Ted Cruz i West Des Moines, Iowa. Foto: Joe Raedle
Republikaneren Ted Cruz i West Des Moines, Iowa. Foto: Joe Raedle

Og selv om Iowa langtfra altid rammer plet, så taler alle om Barack Obamas store sejr i 2008, hvor det var første gang, at nogen begyndte at tage ham alvorligt. Hillary Clinton tabte og anså nederlaget for at være en tilfældighed, hvad det snart skulle vise sig ikke at være. Så Iowa er især for Clinton særlig vigtig at vinde, fordi hun netop mistede stemmer her til en dengang næsten ukendt kandidat, som ingen troede på kunne vinde. Men Bernie Sanders er også stærk i denne stat, og kampen mellem de to vil på demokratisk side blive tæt. Til gengæld står Sanders til at vinde New Hampshire. Han er som senator for staten Vermont så meget på hjemmebane der, at det vil være en overraskelse, hvis Hillary Clinton vinder. Derfor skal hun også vinde Iowa.

På den republikanske side er Ted Cruz kandidaten, ifølge meningsmålingerne. Men avisen De Moines Register, som er et særdeles indflydelsesrigt medie på de kanter, har netop meddelt, at de støtter demokraten Hillary Clinton og senatoren fra Florida, Marco Rubio, på den republikanske side. Som det ser ud lige nu, så har Rubio trods denne opbakning ikke de store chancer mod Trump og især mod Cruz. Men de sidste 48 timers valgkamp kan komme til at ændre på det.

Men hvor vigtig er Iowa for USA som helhed? Hvis man spørger Jon Lauck fra Claremont Review of Books, så er der gode grunde til at holde øje med Iowa. Denne stat giver de såkaldte »overflyvningsstater«, som midtvesten hånligt bliver kaldt af amerikanerne på øst- og vestkysten, et ord at skulle have sagt. Ifølge ham giver det en stemme til midtvesten i politiske kampagner, der ofte er styret af netop øst- og vestkyststaterne og de mere sofistikerede miljøer, der findes i New York og San Francisco. Det bliver simpelthen et mere repræsentativt valg.

Sludder, siger kommentatoren Brian Montopoli i CBS News. I 2008 stemte mindre end 120.000 republikanere, og der er absolut ingen grund til at give fire procent af Iowas befolkning en sådan betydning, når der skal vælges en amerikansk præsident. Og en anden kommentator Howard Kurtz mener også, at dækningen af et valg som det i Iowa har taget overhånd, fordi så få stemmer. Dertil kommer, at hele den amerikanske valgproces er så langvarig og så kompliceret, at resultaterne som regel bliver helt anderledes, når man når frem til målstregen på den rigtige valgdag – 7. november. Med undtagelse altså af Barack Obama og selvfølgelig også en del andre, som i tidens løb har vundet valgene i denne amerikanske midtveststat og senere har vundet præsidentvalget.

Så amerikanerne forbereder sig på ni måneders valgkamp. Og det hele starter mandag i Iowa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.