19. december 2011, 14:55 – opdateret 19. december 2011, 15:10

»Efter min mening vil Kim Jong-ils død ikke betyde nogen som helst ændring,« siger seniorforsker og ekspert på Nordkorea, Geir Helgesen, fra Nordisk Institut for Asien Studier på Københavns Universitet.

»Hvis Kim Jong-un skal overtage sin fars kontor, bliver han nødt til at signalere til de interne magthavere i landet, militæret og partiapparatet, at han vil fortsætte sin fars linje – også fordi han reelt ikke er en person med en magtbase,« siger Geir Helgesen.

Forskeren peger på, at Kim Jong-un, der allerede nu kaldes »den store efterfølger«, ikke har haft tid til at stå i lære, som hans far havde hos sin far, Kim Il-Sung, Nordkoreas grundlægger.

»Det har den unge mand her ikke haft mulighed for, så han er først og fremmest en figur, der skal sidde på toppen, for sådan nogle skal de have. Samtidig skal også have nogle titler og egenskaber, der gør ham bedre end alle andre, og det konstruerer man så lynhurtigt,« siger Geir Helgesen.

I det ekstremt lukkede nordkoreanske system betyder lederen alt, og indtil den nye Kim finder sine ben, er det ledelsen i hæren og i partiet, der reelt sidder med magten, lyder Helgesens vurdering.

»Det er muligt, at der er lidt rivalisering mellem de to grupper. Det er ikke noget, vi ved, men det vil i givet fald være militæret, der trækker det længste strå. Militæret i Nordkorea har bare som i resten af den asiatiske kultur det problem, at hvis de står alene med magten, vil de - uagtet at de sidder på hele undertrykkelsesapparatet - ikke i det lange løb kunne fastholde befolkningens loyalitet. Det vil være for meget imod de normer og værdier, som de er opflasket med; at militæret er et nødvendigt onde, og at ledelsen i princippet skal bestå af filosoffer, mennesker med moral og evner på et langt højere niveau end andre mennesker.«

Geir Helgesen kalder det nordkoreanske samfund for ekstremt lederorienteret, hvor manden i spidsen bliver en faderfigur, der sikrer landet mod naboerne, ikke mindst i syd, hvilket også forklarer hulkescenerne i TV og på gaden.

Forskeren ser heller ikke tegn på, at Kim Jong-ils bortgang vil betyde større afspænding på Den Koreanske Halvø, der er verdens i særklasse mest militariserede område.

»Der kommer ikke til at ske store forandringer med mindre det helt usædvanlige skulle ske, at han bliver skubbet til side som hovedarving og at vi får en form for paladsrevolution, men selv om det er muligt, tror jeg ikke på det.«

Læs også: Ti bizarre historier om Jong-il

Ifølge Geir Helgesen kan forandringens vinde måske komme til at blæse fra syd, efter præsidentvalget i Sydkorea, hvor en anden og mindre konfrontatorisk leder af det konservative parti vil komme til magten.

»Jeg tror ikke på, at den såkaldte »forsonings- og solskinspolitik« overfor Nordkorea vil blive genetableret, men derimod vil der komme en mere fleksibel politik i forhold til Nord. Vi har i øjeblikket en situation, hvor alt er usikkert i Nordkorea, og hvor Sydkorea de seneste fire år har ført en lidt skrap politik og troet på, at konstant pres på Nordkorea og isolation af landet sammen med kritik af menneskerettigheder og atomvåbenprogram, ville få systemet til at bryde sammen. Det kan vi alle sammen skrive under på ville være fantastisk, men det er ikke sket – og det sker næppe,« vurderer han.

Kina vil ifølge Geir Helgesen måske forsøge at få sekspartsforhandlingerne om Nordkoreas atomvåbenprogram i gang igen efter Kim Jong-ils død, for det er også i Kinas interesse at problemerne på halvøen løses med dialog og ikke militære midler, siger han: »Kina vil under ingen omstændigheder acceptere, at militære midler tages i anvendelse. Det ligger Nordkorea for tæt på Kina til,« siger forskeren.

Se billederne: Farvel til Det 21. Århundredes Store Søn