Nestle finder hest i oksekødspasta

Verdens største fødevareproducent Nestle har fjernet oksekødspastaretter fra hylderne i Italien og Spanien efter fund af heste-DNA.

SCHWEIZ: Den schweiziske fødevaregigant Nestle har stoppet alle leverancer af fødevarer, der indeholder kød fra en tysk leverandør efter fund af heste-DNA i det, der er blevet solgt som oksekød, skriver BBC.

Nestle er den seneste i en række større fødevareproducenter, der har måttet trække varer tilbage fra hylderne efter fund af hestekød i oksekødsprodukter.

En talsmand for firmaet siger, at mængderne af hestekød var små, men dog over en procent. Det til trods for, at firmaet i sidste uge havde hævdet, at deres produkter ikke indeholdt hestekød.

Nestle har trukket de to færdigretter tilbage fra markederne i Italien og Spanien og endnu et produkt vil blive taget af hylderne i franske supermarkeder.

Ifølge talsmanden stammer problemerne fra den samme tyske leverandør.

»Da de første rapporter om kødsvindel kom fra Storbritannien, forstærkede vi kontrollen med vores råvarer. Det fører nu til, at vi suspenderer leveringer af produkter, der indeholder oksekød leveret af det tyske firma H.J. Schypke, som er underleverandør til en af vores andre leverandører JBS Toledo N.V.,« skriver Nestle i en erklæring på firmaets hjemmeside.

Ifølge talsmanden vil Nestle nu foretage undersøgelser samtlige leverancer af oksekød.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.