Del 1

Nehemiahs vrede

POUL HØI: En 15-årig amerikaner har ødelagt illusionen om, at massedrab skyldes mangel på Gud. Han er søn af en præst, og han er USAs seneste skudmand. Eller -dreng.

Søn af en præst og missionær, glad for at gå i kirke og undervist derhjemme af sin mor, fordi forældrene ikke troede på den ugudelige folkeskole. Nehemiah Griego havde fået alle de rigtige værdier ind med modermælken, men alligevel skete det ufattelige. Han mejede hele sin familie – mor, tre søskende og far – ned med faderens egne våben. Foto: Reuters
Søn af en præst og missionær, glad for at gå i kirke og undervist derhjemme af sin mor, fordi forældrene ikke troede på den ugudelige folkeskole. Nehemiah Griego havde fået alle de rigtige værdier ind med modermælken, men alligevel skete det ufattelige. Han mejede hele sin familie – mor, tre søskende og far – ned med faderens egne våben. Foto: Reuters

SOUTH VALLEY, NEW MEXICO: For de troende er det utroligt.

Nehemiah kom fra et hjem, som kendte ondt fra godt. Den 15-årige dreng og hans søskende var hjemmeskolede, fordi hans forældre ikke ville vide af den gudløse folkeskole; faderen var indtil for få måneder siden pastor i en lokal kirke, altid prædikede han ordet, og altid forsøgte han at præge sunde, kristne værdier ind i sønnen.

Nehemiah måtte ikke spille voldelige computerspil, han måtte ikke se vovet TV, og hver søndag morgen og ofte også i ugens løb kørte far, mor og fire børn i kirke. Her satte de sig på den forreste bænk til venstre, børnene velafrettede og tavse, og de tog imod det glade budskab.

Så hvordan i himlens navn kunne det gå så galt?

South Valley er ikke bare et sted, det er også en sjæl.

Bydelen er et hulter til bulter af bygninger, biler og mennesker i varierende tilstand af forfald, og det er nemt at affærdige dalen som Albuquerques baggård, sådan et område hvor man smider skrotforretninger, grusgrave og olieanlæg.

I andre dele af storbyen dæmper de stemmen og advarer mod South Valley. Der er fire timers kørsel til Mexico, men hvis man skal tro dem, så begynder Ciudad Juarez her.

Foruroligende mange af husene er også barrikaderede bag stålhegn eller sikrede med jerngitre for vinduerne, og det er nemt at føle sig som et røveri, der venter på at blive begået.

Men det er ikke hele historien. De spanske conquistadorer kom her og efterlod bosættere her, kongevejen mellem Mexico City og Santa Fe går her, og mange af de samme efternavne som dengang præger dalen i dag. Vandet flyder stadig i kanaler fra en mere og mere lavvandet Rio Grande, og heste og æsler og kyllinger og løse hunde er en del af billedet.

Elledningerne hænger slapt fra hus til hus, gennem poppeltræer og over vejene, der lige så ofte er belagt med jord og grus som med asfalt. Her er intet strøg med kædeforretninger eller fastfoodrestauranter, kun landhandeler, der har lidt af det hele og meget af ingenting, og det ene afpillede skilt efter det andet lover »frisklagte æg.«

Opdraget med alle de rigtige værdier

Hvis »mañana« bor et sted, så bor han her.

Indtil Nehemiah Griego skød ham.

For i sidste weekend bragte den 15-årige dreng en af den moderne verdens ulykker ind i en verden af dengang. Bevæbnet med en riffel, en halvautomatisk riffel og to jagtgeværer med pistolgreb skød han sin mor og sine tre små søskende, og derefter lagde han sig i baghold og ventede på, at hans far skulle komme hjem fra frivilligt missionsarbejde. Så skød han ham.

Bagefter gik han i kirke.

Nehemiah dræbte imidlertid ikke kun sin familie og illusionen om, at den slags ikke sker her. Han dræbte også det argument, som mange religiøse og konservative amerikanere har fremført i debatten: At unge skudmænd kun bliver til skudmænd, fordi de savner de rigtige, sunde værdier. At skudmændene lever uden Gud og går i en skole uden bøn, og derfor går det galt.

Efter massakren i en biograf i Aurora sidste år sagde det republikanske kongresmedlem Louie Gohmert, at »den slags angreb« skyldes de stadige angreb på »judæo-kristne værdier.« Efter massakren i Newtown før jul sagde den tidligere republikanske guvernør og præsidentkandidat Mike Huckabee, at det ikke var mærkeligt, at »der var vold i skolen, for vi har fjernet Gud fra skolen.« James Dobson, en af pionererne i den højrereligiøse bevægelse, sagde efter Newtown, at det var straffen for abort og almindelig ugudelighed: »Vi har vendt ryggen til Bibelen og den almægtige Gud, og han lader nu sin straf falde over os. Det er, hvad der sker.«

Men argumentet døde sidste weekend på en jordvej i South Valley.

Som den lokale kommentator Leslie Linthicum torsdag skrev i Albuquerque Journal: »Nehemiah Griego gik ikke i en gudløs folkeskole. Hans far var en tidligere pastor. Hans kone hjemmeskolede børnene. Børnene, inklusive Nehemiah, var aktive i kirken. Vi kan bruge lang tid på at spekulere over, hvad der foregik inde i Nehemiah sidste weekend. Men vi ved, at Jesus ikke beskyttede familien, heller ikke Nehemiah, fra ondskab.«

Det er en kendsgerning, som er faldet tungt i den evangelistiske kirke, som familien tilhørte Calvary Albuquerque, som er en af de 15 største kirker i USA. For Nehemiah tilhørte Guds flok, han var indprentet alle de rigtige værdier, og han var endda opkaldt efter en af de store bibelske profeter, og alt var, som det skulle være, siger en af kirkens pedeller, William Stuckman, til nyhedsbureauet AP:

»Han var virkelig en god dreng ... stille og rolig. Jeg tror ikke, at nogen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at det ville gå galt i den familie.«

Far som for- og skræmmebillede

Men noget gik galt, og det stiller Stuckman og hans ligesindede det ubekvemme spørgsmål: Hvis ikke de rigtige værdier kan forhindre et massedrab, hvad kan så?

Hvilket bringer os tilbage til South Valley, til Long Lane, forbi en løbeseddel med en efterlysning af en hund, over huller i jordvejen, forbi de varsomme øjne fra en beboer, som står foran sit skæve hus og et opklodset dollargrin, og ned til et gitter med to skilte: »Beskyttet af Smith og Wesson,« siger det ene skilt. »Keep Christ in Christmas,« siger det andet.

Her boede familien Griego.

Betragtet udefra er vi langt fra Bo Bedre. Huset er et træhus, som ligner et dansk sommerhus i den mere ydmyge ende, og uden om ligger et usyndigt rod, et testamente over det rastløse hjerte, som bankede her. For Greg Griego var en mand, som ville nå det hele på den halve tid, siger hans venner og familiemedlemmer.

Han var 51 år og havde prøvet lidt af hvert. Han havde haft en karriere i militæret, men han havde også fortalte han i kirken været bandemedlem. Han havde levet med vold og med narko, han blev dømt og sendt i fængsel, men her fandt han Gud og blev som amerikanerne kalder det genfødt kristen, og ilden brændte i ham, og den brændte altid.

Han var indtil for få måneder siden pastor i Calvary, han stiftede en fængselsmenighed og stod i spidsen for et rehabiliteringsprogram for indsatte, han var frivillig pastor for brandvæsenet i Albuquerque, og han missionerede blandt hjemløse. Han brugte sit eget hjem som udslusning for fanger, der ikke havde andre steder at bo. Han byggede et skur i baghaven midt mellem et gyngestativ og en sammensunken bil, og her kunne de tage ophold.

Ved en mindehøjtidelighed onsdag i Calvary stod Ivan Newman foran de 2.000 forsamlede. Han er en tidligere fange, fortalte han. Og pastor Griego reddede ham. »Han fangede mig for Kristus,« sagde han ifølge en lokal TV-station, og han sang en sang, som han havde skrevet, og bag ham på en storskærm flimrede billederne af Greg Griego, Sarah Griego og deres tre børn på ni, fem og to år. »Han var en mand, som altid var på vej,« sagde Ivan Newman ifølge netmediet KOAT.

En lokal TV-meteorolog, som også var en del af fængsselsmissionen, har fortalt på TV, at Greg Griego mente, at ingen mennesker var kommet for langt ud til at blive frelst.

»For han havde selv været der. Han vidste, at det kunne lade sig gøre. Han talte altid om det, og hvad der var endnu mere vigtigt han gjorde noget ved det,« har Steve Stucker sagt til KOB-TV.

Sidste lørdag gjorde han også noget ved det.

Nogen må have overset noget

For et par måneder siden blev Greg Griego afskediget fra Calvary, formentlig af sparehensyn, og siden havde han kun været i stand til at finde småjob, og familien levede fra regning til regning. Men han missionerede stadig, og hele lørdagen var han ude blandt hjemløse for at omvende dem.

Netop fordi han så ofte var hjemmefra, havde han lært Nehemiah at håndtere våben. Griego mente, at en familiefar skulle kunne forsvare sit hjem, og derfor havde han et skab fuld af våben. Ikke et aflåst våbenskab, men bare et klædeskab, hvor rifler, pistoler, halvautomatiske rifler og jagtgeværer stod sammen med ammunition.

Han lærte Nehemiah, hvordan man skulle skyde, så drengen kunne være pater familias.

»Han skulle kunne forsvare dem,« har Nehemiahs onkel, Eric Griego, sagt i TV-programmet »Dr. Drew.«

Var det klogt, spurgte TV-værten.

»Hvorfor ikke,« svarede Eric Griego.

Nehemiah var ikke en problemdreng. Ja, Nehemiah elskede at gå rundt i camouflagetøj, og han drømte om en fremtid i militæret han ville være soldat som sin far men det gjorde ham ikke til drabsmand-in-spe. Han var en god dreng, sagde Eric Griego.

Han spillede i flere ungdomsbands i kirken, han kunne spille trommer, bas og guitar, og havde masser af venner i kirken. »Nehemiah var ikke en enspænder, han havde ingen psykisk diagnose ... han var ikke det monster, som han er blevet gjort til i medierne,« sagde han.

»Vi må have overset et eller andet, men det er svært, når der ikke er noget at se.«

Hvis Eric Griego har ret, kommer en drabsmand som Nehemiah ud af det blå ingenting. Drabet eller ideen om drabet fødes et sted, som ingen kender, og pludselig, bum ...!

Det er koincidens ophøjet til kausalitet.

Men det er heller ikke sikkert, at Eric Griego har ret.

Berlingske har læst politiets anholdelsesrapporter om den 15-årige dreng, og det er ikke blot et studie i den absolut sjælsforråelse, en rejse ind i et mørke, som må gøre enhver forælder mørkeræd, men det er også et studie i det minimum, som det store kollektive vi kan gøre for at forhindre en ny Nehemiah.

Læs anden og sidste del af historien om Nehemiah Griego her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.