Nyhedsanalyse

NATO varsom med rolle i flygtningekrisen

Tyrkiet og Tyskland ønsker en aktiv NATO-rolle mod menneskesmuglere langs Tyrkiets kyst, men USA ønsker ikke et stort NATO-engagement, der kan skade succeshistorien om NATO. En støtterolle er derfor det mest sandsynlige.

Den danske forsvarsminister, Peter Christensen, mødte onsdag sin amerikanske kollega, Ashton Carter, under NATOS forsvarsministermøde i Bruxelles. Peter Christensen understregede ved mødet, at Danmark vil gå positivt til en en anmodning om at alliancen bidrager til at bekæmpe menneskesmuglere i flygtninge- og migrantkrisen, sådan som den tyske kansler og Tyrkiets premierminister har meldt ud, at de gerne ser. Foto: EPA/Virginia Mayo
Den danske forsvarsminister, Peter Christensen, mødte onsdag sin amerikanske kollega, Ashton Carter, under NATOS forsvarsministermøde i Bruxelles. Peter Christensen understregede ved mødet, at Danmark vil gå positivt til en en anmodning om at alliancen bidrager til at bekæmpe menneskesmuglere i flygtninge- og migrantkrisen, sådan som den tyske kansler og Tyrkiets premierminister har meldt ud, at de gerne ser. Foto: EPA/Virginia Mayo

BRUXELLES: Det kom bag på alt og alle i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles, da Tysklands kansler Merkel og Tyrkiets premierminister Davutoğlu mandag pludseligt meldte ud, at de gerne ser, at NATO bidrager til bekæmpelsen af menneskesmuglere i flygtninge- og migrantkrisen. Selv på de tyske og tyrkiske repræsentationer i NATO var det tilsyneladende en overraskelse.

Udmeldingen har »kuppet« dagsordenen på NATOs forsvarsministermøde, hvor der onsdag blev arbejdet intensivt på sidelinjen for at få overblik over ønskerne og mulighederne. Ministrene fra de 28 NATO-lande tog så småt hul på diskussionen over en middag onsdag aften og fortsætter diskussionen torsdag morgen.

Danmarks forsvarsminister, Peter Christensen (V), sagde onsdag, at Danmark vil gå »positivt« til en sådan anmodning, og at Danmark »ikke kommer til at blokere« for en sådan NATO-rolle. Også NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, meldte straks ud, at NATO selvfølgelig lytter til alle allierede og tager anmodningen »meget seriøst«. Han sagde dog også, at det er for tidligt at kommentere mulighederne eller udfaldet.

Og beslutningen er heller ikke ligetil. På den ene side kan NATOs flåde i Middelhavet og overvågningsfly i området gøre kampen mod menneskesmuglerne langs Tyrkiets kyst mere effektiv, og næsten alle NATO-landene på denne side af Atlanten er udfordret af flygtninge- og migrantkrisen.

På den anden side har krisen påvirket mange europæeres syn på EU negativt, og en alliance som NATO, der i høj grad lever af sin troværdighed og sin afskrækkende effekt, har ikke brug for at blive direkte involveret i en krise, der kan svække tilliden til NATO, hvis alliancens bidrag ikke hjælper. Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål, hvad en forsvarsalliance som NATO skal bruge sine ressourcer på i en verden fyldt med kriser.

Den græsk-tyrkiske uenighed spøger

For de mest påvirkede lande som Tyskland og Tyrkiet, der har bragt idéen på banen, vejer hensynet til ethvert bidrag, der kan mindske presset fra flygtninge og migranter, tungest. Kansler Angela Merkel er yderst presset på hjemmefronten, hvor hendes popularitet er i frit fald, og samtidig har hun et klart ønske om at få USA til at tage større ansvar for de mange syriske flygtninge, som det ifølge kansleren – og resten af EU – ikke alene kan være et europæisk ansvar at huse. En involvering af NATO vil også være en mere aktiv involvering af USA.

Set med tyrkiske briller er det et klart signal om, at landet har brug for mere hjælp til at håndtere krisen. Nok så interessant er det en klar indrømmelse af, at kampen mod menneskesmuglerne, som har kronede dage, kan og bør styrkes. Tyrkiet har ellers hidtil officielt sagt, at landet gjorde alt, hvad det kunne, for at bekæmpe menneskesmuglerne. En statusrapport fra EU-Kommissionen slog da også onsdag fast, at der er et »hastende behov« for »markante fremskridt« i Tyrkiets indsats mod menneskesmuglerne.

Perspektivet er imidlertid et andet set fra den græske side af Det Ægæiske Hav. Grækenland vil gerne have, at strømmen af flygtninge og migranter bremses markant, men samarbejdet mellem den græske og tyrkiske kystvagt har mildest talt hidtil været mangelfuldt. Grækenland og Tyrkiet er begge NATO-lande, men har i årtier været uenige om terroriale rettigheder i farvandet mellem de to lande. Ifølge den græske avis Kathimerini har Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, gjort det klart for Angela Merkel, at der kun kan blive tale om, at der patruljeres i tyrkisk farvand, fordi den græske suverænitet skal respekteres. Forsvarsminister Panos Kammenos tilføjede forud for NATO-mødet, at alle, der eventuelt samles op af et NATO-fartøj, vil skulle bringes til den tyrkiske kyst.

Direkte involvering er ikke USAs kop te

Når der skal træffes NATO-beslutninger, skal man dog især kigge mod USA, som på alle måder er den dominerende faktor. Og her vejer hensynet til NATOs afskrækkende effekt i forhold til Rusland tungest. En direkte involvering, hvor NATO får et medansvar for håndteringen af flygtningekrisen, er derfor ikke amerikanernes kop te – for tænk, hvis heller ikke NATO kan få styr på krisen. Det ville svække tilliden til NATOs evner og i den grad være vand på Ruslands præsident Putins mølle. Og med tilbageholdenhed fra USAs side er det vanskeligt at se et stort NATO-engagement i flygtningekrisen.

Det mest sandsynlige er derfor, at NATO vil træde varsomt, måske med en form for støtterolle. Det mest oplagte er umiddelbart, at NATOs flåde i Middelhavet – som Danmark i øvrigt sender støtteskibet »Absalon« ned til senere i år – og overvågningsfly i området vil dele oplysninger med den tyrkiske kystvagt om menneskesmuglernes adfærd. Det burde kunne hjælpe den tyrkiske kystvagt, uden at NATO mister troværdighed, hvis det ikke medfører mærkbare resultater.

Det er også en mulighed, at alliancens antiterroroperation i Middelhavet, Active Endeavour, der har omfattet menneskesmuglere på ruten mellem Nordafrika og Europa, justerer sit fokus til også at patruljere i tyrkisk farvand. Men også det vil blive i en støtterolle, så ansvaret for manglende resultater ikke kan lande på og tynge NATOs skuldre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.