NATO udfordret af Rusland på flere fronter

Både mod øst og syd er Rusland med til at destabilisere sikkerhedssituationen, og det udfordrer NATO, som nu også kan være på vej til at få en rolle i flygtningekrisen. NATOs forsvarsministre har rigeligt at tale om, når de onsdag og torsdag mødes.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, langede tirsdag hårdt ud efter de russiske bombardementer, som forhindrer det internationale samfunds bestræbelser på at få gang i en fredsproces i Syrien.
NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, langede tirsdag hårdt ud efter de russiske bombardementer, som forhindrer det internationale samfunds bestræbelser på at få gang i en fredsproces i Syrien.

Rusland er hér, dér og alle vegne med en selvhævdende adfærd, der skaber fornyet frustration og bekymring i den transatlantiske forsvarsalliance, NATO. Det gælder i øst, hvor konflikten i Ukraine stadig ikke er løst, og det gælder mod syd, hvor de russiske bombardementer af storbyen Aleppo i Syrien senest har spoleret mulighederne for fred i det borgerkrigshærgede land og sendt syrere på flugt i titusindvis. Ja, Tyrkiet spår ligefrem, at de russiske luftangreb kan sende yderligere en million syriske flygtninge mod Tyrkiet og dermed mod EU.

I forvejen var hovedpunktet på NATOs forsvarsministermøde onsdag og torsdag, hvordan NATOs afskrækkende effekt over for Rusland kan øges med en stærkere tilstedeværelse i Central- og Østeuropa samt med nye amerikanske forsvarsinvesteringer i Europa. Og nu skal ministrene så også diskutere, om NATO kan spille en rolle i håndteringen af flygtningekrisen, som de russiske bombardementer har forværret.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, langede tirsdag hårdt ud efter de russiske bombardementer, som forhindrer det internationale samfunds bestræbelser på at få gang i en fredsproces i Syrien.

»De intensive russiske luftangreb, hovedsageligt mod oppositionens styrker, underminerer disse bestræbelser. De driver titusinder mod Tyrkiets grænser og gør en desperat humanitær krise endnu mere desperat. Den betydelige russiske oprustning i Syrien og i det østlige Middelhav ændrer den strategiske balance og øger spændingerne i regionen,« sagde Jens Stoltenberg, da han holdt pressemøde i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.

NATO er indstillet på at hjælpe Tyrkiet

Som Berlingske beskrev tirsdag, har den forøgede flygtningestrøm fra Syrien fået NATO-landene Tyskland og Tyrkiet til at bede NATO om at se på muligheder for at hjælpe med at overvåge situationen langs den tyrkiske kyst og hjælpe den tyrkiske kystvagt – eksempelvis med at slå ned på menneskesmuglere, der dagligt sender tusinder af flygtninge og migranter af sted fra Tyrkiet mod Grækenland.

Flygtninge- og migrantkrisen er en stor bekymring for os alle, og derfor vil vi tage en anmodning fra Tyrkiet og andre allierede om at kigge på, hvad NATO kan gøre for at hjælpe dem med at håndtere krisen, meget seriøst,« sagde Stoltenberg.

NATO har allerede en stor flådestyrke i Middelhavet og en række overvågningsfly i området, som måske kan hjælpe.

»Jeg ser frem til drøftelserne på NATO-mødet, hvor jeg er sikker på, at de seneste meldinger fra Tyrkiet og Tyskland også vil blive drøftet. Som NATOs generalsekretær også har sagt i dag (tirsdag, red.), så er det vigtigt, at vi tager ønsker fra vores allierede meget seriøst og sammen undersøger, hvad NATO kan gøre for at hjælpe dem med at håndtere kriser,« skriver forsvarsminister Peter Christensen (V) i en e-mail til Berlingske.

Den danske regering har allerede besluttet at sende en dansk fregat til Middelhavet for at deltage i NATOs flådestyrke i tre måneder. Dette sker senere i år.

USA opruster i Europa

USA, som er den store militære motor i NATO, er umiddelbart mere tilbageholden, når det gælder en NATO-involvering i flygtningekrisen. USAs NATO-ambassadør, Douglas Lute, sagde på en pressebriefing i Bruxelles tirsdag, at håndteringen af flygtningekrisen først og fremmest er et europæisk anliggende, men at »det ikke betyder, at NATO ikke kan assistere«.

At der er behov for, at NATO tydeligere viser sine muskler som led i en afskrækkelse af Rusland, lagde Douglas Lute til gengæld ikke skjul på. USA firedobler næste år sine militære investeringer i det såkaldte »europæiske forsikringsinitiativ«.

Det vil medføre en markant forøgelse af den amerikanske øvelsesaktivitet i Europa, samt at der placeres tungt udstyr som kampvogne og artilleri i Tyskland, Holland og Belgien, så USA inden for et døgn kan have en fuld kampbrigade på omkring 4.000 soldater operationel i Europa.

I alt vil USA næste år bruge 3,4 milliarder dollar på tungt militært udstyr, som skal placeres på baser i Vesteuropa.

»Og her taler vi om udstyr, som er beregnet til kamp, og ikke kun til træning,« sagde Lute. Han lagde ikke skjul på, at det var en klar besked til Rusland om, at NATO-landene vil forsvare hinanden for enhver pris.

Dertil kommer, at tilstedeværelsen i en række central- og østeuropæiske lande også øges, så NATO nu får otte små hovedkvarterer i Central- og Østeuropa. Også her vil der være placeret udstyr, som dog især er tiltænkt øvelsesaktivitet.

Forsvarsministrene skal på mødet desuden afklare, om der er brug for yderligere investeringer fra de europæiske lande i infrastruktur, så NATO kan gøre alvor af at rykke ud med kamptropper med timers varsel.

NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg understregede dog også, at de diplomatiske kanaler til Rusland fortsat er åbne, fordi NATO ikke ønsker en ny kold krig, og at NATOs tiltag ikke er aggressive, men skal ses som nødvendige forsvarsmæssige foranstaltninger, da sikkerhedsbilledet er forandret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.