Når panserbassen bliver en panservogn

Til sidst kunne hverken præsident Obama eller guvernøren i Missouri ignorere billederne fra Ferguson. Politi med skarpskytter, gas, minesikrede biler, maskinpistoler og kampvogne mod fredelige demonstranter.

Det er billederne, der gør det, og det er i sig selv en næsestyver af en kynisk konstatering.

Men det var ikke begivenheden – at en hvid betjent for seks dage siden skød en ubevæbnet sort mand. Heller ikke reaktionen – at det førte til demonstrationer i Ferguson, en forstad til Saint Louis i Missouri.

Nej, det var billederne, der gjorde det. At det lokale politi valgte at sætte hårdt mod hårdt og møde demonstranter med kampuniformer, maskinpistoler, pansrede mandskabsvogne, minesikrede og armerede lastbiler, tåregas og strategisk placerede skarpskytter med rifler, der kan ramme et mål på 1.000 meters afstand. »Bagdad« og »Gaza« blev parat-metaforer på TV, og da to reportere blev uretmæssigt anholdt og et kamerahold gasset, manifesterede et andet udtryk sig: »Militarisering af politiet«.

 

Fredag aften dansk tid greb præsident Obama og guvernør Jay Nixon ind, og guvernøren ville ifølge flere medier tage den lokale politistyrke af sagen.

Men hvad er det, der sker i Ferguson, og hvorfor er det pludselig blevet så stor en historie?

Svaret er, at Ferguson er blevet det sted, hvor to tendenser i USA for alvor er stødt sammen. Den ene er risikoen ved at være en ung sort mand, den anden er militariseringen af amerikansk politi. Ingen af delene er nye, forskere og medier har beskrevet tendenserne i årevis, og de fleste amerikanerne har en vag bevidsthed om dem – særskilt og uden billeder.

Alene inden for den seneste måned har betjente således dræbt fire ubevæbnede sorte mænd. I New York kvalte en betjent en mand, som angiveligt solgte ubanderollerede cigaretter. I Ohio skød politiet en sort mand, som i Wal-Mart var ved at købe en luftbøsse. Og i Los Angeles skød og dræbte politiet en ung sort mand efter et rutinetjek af identifikationspapirer.

På vej hjem fra byen

Lørdag kom så drabet i Ferguson, som er en by med 21.000 indbyggere. 64 pct. af dem er sorte, men 94 pct. af politistyrken er hvid, borgmesteren er hvid, 80 pct. af byrådet er hvidt, og det har gennem årene givet en racemæssig elektricitet. To unge sorte mænd var lørdag på vej hjem, de gik på vejen, og en patruljevogn kørte op på siden af dem, og betjenten beordrede dem ind på fortorvet. Politiet siger, at den ene, 18-årige Michael Brown, svarede igen, og at betjenten stod ud for at tale med ham, og at det udviklede sig. Betjenten anholdt ham og puttede ham ind i patruljevognen, hvor Brown greb ud efter betjentens pistol, og betjenten skød og dræbte ham i selvforsvar. Tre vidner fortæller imidlertid en anden historie. De fortæller, at Brown løb fra stedet, efter betjenten steg ud, og at betjenten skød ham og sårede ham; Brown rakte hænderne i vejret og sagde, at han var ubevæbnet, hvorefter betjenten skød ham yderligere to gange i ryggen. Vidnerne siger, at Brown slet ikke var inde i patruljevognen.

Drabet førte til spontante demonstrationer og også til enkelte tilfælde af butiksplyndring, og en begavet borgmester eller politichef kunne formentlig have stoppet eskalationen der.

Men »begavet« var ikke på arbejde den aften, i stedet svarede politiet igen med den anden simrende tendens – militarisering – og i en grad så selv det konservative Fox News ikke kunne lade være med at undre sig.

Militært isenkram til politiet

Især siden terrorangrebet 11. september 2001 har amerikansk politi oprustet. Kongressen har bevilget 4,3 mia. dollar til et program, som overfører materiel fra militæret til lokalpolitiet, og ifølge New York Times er der siden 2006 blevet overført 435 pansrede mandskabsvogne, 533 fly, 93.763 maskinpistoler og 432 minesikrede lastbiler. I 2011 beskrev Los Angeles Times, hvordan politiet bruger 75 mia. dollar om året på terrorberedskab, og hvordan politiet ofte står med udstyr, der er så avanceret, at de ikke kan bruge det, og derfor ruster det bare op.

I de seneste fem år har det amerikanske antiterrorministerium givet 69 mio. dollar til lokalpoliti i Missouri, bl.a. til Ferguson, og pengene var øremærket til indkøb af antiterror-beredskab, skriver New Republic. Konsekvensen ser vi i Ferguson, hvor de hvide betjente ekviperet til krig, klar til krig og med et sprogbrug fra krig står over for ubevæbnede demonstranter, og offentligheden fik et blik ind i krigsmaskinen, da politiet anholdt to reportere, Wesley Lowery fra Washington Post og Ryan Reilly fra Huffington Post.

De live-tweetede forløbet – hvordan de sad på en McDonald’s, begge arbejdede de med en bærbar computer, og pludselig stormede »politi i kampuniformer ind på restauranten og beordrede alle ud.« Reilly sagde, at politiet brugte en retorik, som han kendte fra opgaver på Guantanamo, og »de betragtede tydeligvis alle tilstedeværende som fjendtlige kombattanter«. Reporterne blev anholdt for »uretmæssigt at opholde sig på McDonald’s,« Lowery fortalte, hvordan han fik hovedet slået ind i en sodavandsautomat, Reilly fik slået hovedet ind i en væg, og »hvis en reporter fra Washington Post bliver behandlet sådan, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan andre bliver behandlet«, skrev Lowery.

I går morges dansk tid skød politiet tåregasgranater mod de demonstrerende, og de skød også – tilsyneladende bevidst – tåregasgranater mod et kamerahold fra Al Jazeera America.

Mange andre blev behandlet meget værre og fik flere stød og alvorligere sigtelser, men det var anholdelsen af reporterne og gasangrebet, som i går fik både præsident Obama og guvernør Jay Nixon på banen, og fik et næsten enigt kor af kommentatorer og ledere til at fordømme politiet. Og krigsveteraner og militæreksperter advarede mod signalværdien i at »agere infanteriangreb mod civile demonstranter. Det vil ende galt,« som én sagde.

Justitsministeren ind i sagen

Præsident Obama appellerede om fred og ro i gaderne, fordømte angrebet på medierne, og han oplyste, at han havde beordret justitsministeren ind i sagen. Guvernør Jay Nixon var sent i aftes dansk tid på vej mod Ferguson, og her ville han tage det lokale politi af sagen, oplyste bl.a. Bloomberg. Nixon mente, at lokalpolitiet havde gjort mere skade end gavn, og at det var på tide at få klogere og køligere hoveder ind. Avisen Kansas City Star skrev, at statspolitiet skulle tage sig af ro og orden, og FBI skulle efterforske Michael Browns død. Oplysningerne var ved redaktionens slutning ubekræftede fra guvernørens side.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.