Når Kinas røde linje overskrides

Grænsestridigheder, menneskerettigheder og gammelt nag fra for længst afsluttede væbnede konflikter er nogle af de faktorer, der afgør Kinas forhold til fremmede stater. Et enkelt besøg af Dalai Lama kan vende op og ned på de diplomatiske forbindelser.

Et fly fra Japans søværn overflyver en af de øer i Det Østkinesiske Hav, som både Japan og Kina hævder at have retten til. Striden er en af de alvorligste strdigheder, som aktuelt afgør Kinas forhold til andre lande. Arkivfoto: Reuters
Et fly fra Japans søværn overflyver en af de øer i Det Østkinesiske Hav, som både Japan og Kina hævder at have retten til. Striden er en af de alvorligste strdigheder, som aktuelt afgør Kinas forhold til andre lande. Arkivfoto: Reuters

BEIJING: Det handler om at »rette op på misforståelser og indtage en rigtig position«, hvis man ønsker at være på god fod med Kina. Det forklarer Kinas nye ambassadør i Danmark, Liu Biwei, i dagens avis.

»... i kraft af min erfaring fra diplomatiske poster i andre lande kan jeg sige, at det naturligvis får negative konsekvenser for det bilaterale forhold, når et land krydser en anden stats røde linjer. Omvendt vil det føre til bedre relationer og fremme muligheder for yderligere forbedringer, når en stat retter op på sin kurs og vender tilbage til normalsporet,« udtaler Liu Biwei.

Hvilke lande, der har krydset Kinas røde linje, findes der ingen facitliste over. Alligevel er det ikke svært at sætte navne på en lang række af nationer, der for tiden er på diplomatisk kollisionskurs med det kinesiske styre. Det gælder ikke mindst adskillige af Kinas nabolande. Det kinesiske udenrigsministerium har aldrig lagt skjul på, at spørgsmål om suverænitet og territoriale afgrænsninger er kerneområder, hvor der ikke er plads til kompromiser. Uanset hvor kort en grænsestrækning eller øde en øgruppe, der måtte være tale om. Og uanfægtet om konflikten er med store elle små lande.

Særligt forholdet til Japan og Filippinerne har de seneste år været præget af uenighed, der kan tilskrives forskellige syn på, hvem der ejer hvad. Sydkorea, Vietnam, Malaysia, Indien m.fl. har ligeledes kontroverser med Kina, men her blusser konflikterne sjældent op. Og så er der Taiwan. Set fra Beijing er Taiwan en del af Folkerepublikken, og de 21 FN-medlemsstater samt Vatikanet, der ikke er enige i den vurdering, må formodes alle at være i kinesisk unåde. Mange af de stater, der officielt anerkender Taiwan, er ganske små østater i Stillehavet. Hertil kommer et par afrikanske lande og en gruppe støtter i Mellem- og Sydamerika. I årevis konkurrerede Taiwan og Kina om internationale allierede ved hjælp af det såkaldte checkhæfte-diplomati, hvor løfter om ulandsbistand spillede en betydelig rolle. Rivaliseringen har været sat i bero siden 2008, da Taiwan skiftede regering, og et mere Kina-venlige parti kom til magten.

Dalai Lama i en klasse for sig

Taiwan-spørgsmålet er et af de emner, der længe har formet de kinesiske relationer til udlandet. Det samme gælder krige og konflikter, hvor det sidste væbnede sammenstød for længst har fundet sted. I perioden fra midten af det 19. århundrede og 100 år frem var Kina tvunget til at føje fremmede magter. Det er ikke glemt.

»De kinesiske historiebøger beskriver 100 års undertrykkelse. Helt overordnet betyder det historiesyn noget for de diplomatiske forbindelser,« siger Yu Tiejun fra Institut for Internationale Studier ved Peking Universitet.

Han fremhæver Japan som det tydeligste eksempel. Men heller ikke Englands rolle under Opiumskrigene for over 150 år siden er glemt. Derudover peger Yu Tiejun på religion og menneskerettigheder som nogle af de mest følsomme emner.

Her er Dalai Lama i en klasse for sig. Kommunistpartiet anser ham og den tibetanske eksilregering for at være separatister og fjender af Folkerepublikken. Hver gang det lykkes Dalai Lama at mødes med udenlandske regeringsledere, fører det til hård kritik fra Beijing. I 18 måneder efter at den britiske premierminister, David Cameron, mødtes med Dalai Lama i 2012, var der lukket for de diplomatiske kanaler mellem Storbritannien og Kina. 

I november ledte David Cameron en større britisk erhvervsdelegation til Kina, hvilket tyder på, at krisen er afblæst. Under besøget blev der underskrevet handels- og investeringsaftaler for over 30 mia. kr. Graden af kinesiske investeringer og samhandel kan styret i Beijing skrue op eller ned for. Bl.a. derfor skiftede den danske regering hurtigt kurs, efter at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 havde vakt kinesernes vrede ved at mødes med Dalai Lama. Det skete med en såkaldt verbalnote, hvor et bredt flertal i Folketinget skriftligt anerkendte Kinas ret til Tibet. Siden er den danske handel med Kina skudt i vejret. På få år er vareeksporten fordoblet og den totale samhandel har rundet 100 mia. kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.