Mystisk pakke til Indiana Jones dukker op på universitet

Journalen, der førte filmhelten Indiana Jones på sporet af Pagtens Ark, er på mystisk vis blevet sendt med posten til et amerikansk universitet.

Indiana Jones og Mutt Williams fra filmen »Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull« fra 2008. I filmens univers er den journal, som nu er dukket op på et universitet i Chicago, skrevet af Mutts morfar, professor Ravenwood.
Indiana Jones og Mutt Williams fra filmen »Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull« fra 2008. I filmens univers er den journal, som nu er dukket op på et universitet i Chicago, skrevet af Mutts morfar, professor Ravenwood.
Det er et regulært mysterium. En practical joke ud over det sædvanlige. Og en historie, som har fået film-nørder og Indiana Jones-fans til at juble i USA.

I den forgangne uge modtog det amerikanske University of Chicago en pakke adresseret til en Henry Walton Jones, Jr.

Øh, hvem? Ja, sådan tænke universitetets postkontor også og sendte rutinemæssigt pakken videre i systemet.

Og sådan kunne historien være endt, hvis ikke det havde været for en snarrådig studentermedhjælper, som tilfældigvis opdagede to ting: For det første fandtes pakkens modtager ikke på universitet. Og for det andet var han - Indiana Jones! Henry Walton "Indiana" Jones, Jr. er nemlig det fulde navn på Harrison Fords piskesvingende karakter fra filmklassikerne om arkæologen og eventyreren Indiana Jones.

Pakken viste sig at indeholde en yderst detaljeret replika af den fiktive professor Abner Ravenwoods journal fra filmen »Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark« fra 1981. I filmen benytter Indiana Jones selvsamme journal til at finde frem til guldskatten Pagtens Ark, der menes at indeholde intet mindre end de originale stentavler med De Ti Bud, som Moses modtog fra Gud.

Overnaturlige kræfter - og nazister.

Den småstøvede notesbog med rød og irgrøn indbinding menes at være delvist hjemmelavet, oplyser University of Chicago. Journalen er fuld af håndskrevne noter, dokumenter, pengesedler, mystiske tegninger, sort/hvide postkort, gamle avisudklip og billeder af professor Ravenwoods datter, Marion. På universitetets Tumblr er der uploadet flere billeder af den lille bog, og der er andre fotos at finde på hjemmesiden her.

I »Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark« får man aldrig professor Ravenwood at se, men han er Indiana Jones' mentor på netop University of Chicago. Som højtestimeret egyptolog og oldtidsforsker er Ravenwood besat af tanken om at finde Pagtens Ark, som siges at give overnaturlige kræfter. Derfor er nazisterne også ude efter at få fingrene i den hellige skat, men det er en anden historie. 

I 1925 rager professoren og Indiana Jones rager uklar med hinanden, fordi Indy har en affære med datteren Marion Ravenwood. (Fans af filmserien vil kende hende fra både den første og den seneste film, »Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull« fra 2008).

Flere teorier i spil

Universitetet i Chicago har ingen anelse om, hvem afsenderen af den mystiske pakke er, og har derfor bedt om hjælp på deres hjemmeside. Ikke overraskende har den spøjse historie allerede affødt talrige spekulationer. Én teori er, at journalen er en del af en snedig markedsføringskampagne for kommende Indiana Jones-events. Det har Lucasfilm, som står bag film-serien, dog afvist, oplyser universitetet.

En anden teori er, at pakken indgår i en form for ARG-spil (alternate reality game), hvor deltagerne blander fiktion ind i den virkelige verden ved for eksempel at efterlade hemmelige spor til hinanden.

Der er opdateringer at hente om gåden på University of Chicagos Twitter-profil eller Tumblr.

Universitetet har besluttet, at Ravenwoods journal får en plads i universitetsbibliotekets afdeling for særlige samlinger, når mysteriet engang - måske - er blevet løst.
 
Video: Hvem sendte den mystiske pakke til Indiana Jones?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.