Milliardær-arving mistænkt for drab

Britisk politi erklærer nu, at svensk milliardarving er mistænkt for at have myrdet sin kone.

Eva Rausing kan ifølge de foreløbige undersøgelser have været død i op til en uge, før hun blev fundet af politiet.
Eva Rausing kan ifølge de foreløbige undersøgelser have været død i op til en uge, før hun blev fundet af politiet.
En høring ved retten i London har netop afsløret, at britisk politi mistænker Hans Kristian Rausing for at have myrdet sin kone. Det skriver The Sun.

Den 48-årige Eva Rausing blev fundet død mandag eftermiddag, da politi ransagede parrets luksus-lejlighed i et af Londons fineste kvarterer.

Kort forinden var den 49-årige svenske Tetra Pak-milliardær, Hans Kristian Rausing, blevet anholdt for 'uregelmæssig kørsel og besiddelse af stoffer', og han nåede at blive sat på fri fod igen, inden politiet fandt liget af hans 48-årige kone. Så røg han tilbage bag tremmer - denne gang 'i forbindelse med Eva Rausings død'.

Den formulering viser sig nu at dække over en konkret mistanke om mord. Hans Kristian Rausing er dog endnu ikke blevet præsenteret for en officiel mordsigtelse, da politiet ikke har haft mulighed for at afhøre ham. Abstinenserne har været så voldsomme, at han har været på afvænning siden tirsdag.

- Vi har endnu ikke haft mulighed for at afhøre hr. Rausing. Han er anholdt for mordet på hende (Eva Rasing, red.), og vi afventer nu besked om, hvornår han er rask nok til at blive afhørt af vores betjente, sagde chefefterforsker, Sharon Marman til Westminsters Coroner Court tidligere i dag.

Milliardærfruen lå død i op til en uge

Politiet har obduceret Eva Rausing, som menes at have ligget død i lejligheden i op til en uge. Obduktionen har dog ikke kunnet fastslå den præcise dødsårsag. Derfor afventer myndighederne nu test-resultater, der skal fastslå, om hun er død af en overdosis.

Flere engelske medier skriver i dag, at politiets mistanke om mord først og fremmest bunder i det faktum, at Hans Kristian Rausing ikke kontaktede myndighederne ved hans kones død. I stedet drev han rundt på gader og stræder og jagtede stoffer - en jagt, der altså endte mandag, da politiet anholdte ham for at køre påvirket rundt i byen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.